- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
252

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Individuel Etik - XII. Hengivelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Han hævder, at et Menneskes Meninger eller Trosanskuelser
ingenlunde er en Privatsag, saa at han skulde være berettiget
til kun at tage Hensyn til, hvad der tiltaler eller trøster ham.
Sandheden er en hellig Arv fra Slægt til Slægt, og Enhver har
et Bidrag at yde til den. At gøre sig selv lettroende er derfor
en Forbrydelse mod Menneskeslægten. Kan man ikke vinde selve
Sandheden, skal man prøve Sandsynligheden, og kan man ikke
selv prøve Sandheden, skal man prøve de Autoriteter, man holder
sig til, — prøve dem ikke blot med Hensyn til deres Ærlighed,
men ogsaa med Hensyn til Muligheden af, at de skulde
have fundet Sandheden. Traditionen mister ikke derved sin Betydning:
den skal give os Spørgsmaal at stille og Midler til at
prøve paa at besvare dem, men ikke færdige Resultater; den skal
muliggøre, at vi kunne stille nye Spørgsmaal. Og gaa vi i vore
Antagelser ud over, hvad Erfaringen lærer os, da tør det kun
ske i Kraft af den Forudsætning, at hvad vi ikke kende, har
Lighed med, hvad vi kende. — Man har fundet disse Fordringer
for strenge, naar de stilles til alle Mennesker, og man har
med Rette hævdet, at uvilkaarlig Tro og Tillid nu engang gaa
forud for Tvivl, og at der kan høre lang Erfaring til, før en
selvstændig Tvivlen kan opstaa[1]. Ogsaa fra en helt anden Side har
man kritiseret Cliffords Paastand, idet man har fremhævet, at
Modet til at vove er en Betingelse for at finde Sandheden. Hellere
narres mange Gange end miste Muligheden for at gætte rigtigt!
Bærer Clifford sig ikke ad som en General, der siger til sine
Soldater, at det er bedre at holde sig fra Kampen end at blive
saaret? Og man har draget en Analogi mellem de uvilkaarlige
Indskydelser, der ofte ligge til Grund ved Opdagelser, og de spontane
Variationer, der spille saa stor en Rolle under Kampen for
Tilværelsen[2].
— Men ikke blot overfor den kritikløse Tro,


[1] Disse Betænkeligheder ere
fremførte af en Mand, der selv praktisk er
et af de smukkeste Exempler paa Sandhedskærlighed (baade som Ærlighed,
som Stræben efter personlig Sandhed og som intellektuel Redelighed)
i vor Tid: Christoph Schrempf. Se hans Kritik af Clifford
i hans Tidsskrift Die Wahrheit. Stuttgart 1894. I.
p. 163 ff.
[2] William James: The Will to believe.
New York 1897. p. 18 f;
93; 249. — Smlgn. hermed Leslie Stephen’s Bemærkninger om
Mill’s Bog »Om Friheden«, i hvilken en med Cliffords beslægtet
Anskuelse udvikles. The Utilitarians. III. p. 255—259. Stephen
fremhæver især, at Forskningen er en stor, fælles Opgave, ved hvis
Behandling den Ene maa have Hjælp fra den Anden. Mill isolerer de
enkelte Individer for meget og lægger for stor Vægt paa, at selv vel
begrundede Antagelser finde Modsigelse.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:52:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhetik/0274.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free