Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - 1. Den materielle Kultur - XXVI. Udviklingsmuligheder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Samfundet i isolerede Individer. Den hævder i Virkeligheden
selve den sociale Etiks Grundtanke: at Individets Stilling i
Samfundet bør være bestemt ved hele Samfundets Tarv (Individets
eget indbefattet). Og det er ud fra denne Grundtanke, at
Socialismen underkaster den nuværende Samfundsorden en skarp
Kritik. Hvad Selvprøvelse og Selverkendelse er for det enkelte
Menneske, er en saadan Kritik for Samfundet. Den blotter
Mislighederne og Lidelserne, og det er den første Betingelse for, at
der kan raades Bod paa dem.
Men man kan anerkende baade Grundtanken og Kritiken
uden at anerkende de Midler og Veje, ved hvilke Tanken skal
virkeliggøres, og Mislighederne afhjælpes. Et er at paavise
Sygdommen, et Andet er at anvise Lægemidlet. Mod saadanne
Former for Socialisme, der gaa prøvende og experimenterende frem
og arbejde ved Hjælp af frie Associationer eller af de bestaaende
kommunale og politiske Organisationer, til hvilke Arbejderne
mere og mere faa Adgang, kan der Intet indvendes. Det skulde
da være, at man — hvad der iøvrigt ikke er usædvanligt —
anser den nuværende Ejendoms- og Arbejdsfordeling for
Indbegrebet af al Visdom. I hvor høj Grad denne Ordning kan
afløses af en anden, maa Historien vise[1]. Mulighederne kunne
vi ikke gennemskue forud — saa meget mindre, som de stadige
Forskydninger (XIII, 4) kunne gøre, at der ofte kommer noget
helt Andet ud af de bevidste Bestræbelser, end man paa
Forhaand kunde ane. Motiv- og Værdiforskydningerne gøre
Indgrebene i den sociale Udvikling til Spring i Mørket. Men Intet
at gøre er her ogsaa at springe. Ethvert Indgreb eller
Ikke-Indgreb i Tingenes Gang maa motiveres ved den bedst
begrundede Overbevisning, som kan vindes.
Den empiriske Socialisme stiller sig det Maal at ændre den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
