Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - C. Staten - XXXIX. Statens straffende Myndighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hensyn maa baade den Forulempede og den Forulempende, baade
Hævner og Angriber bøje sig. Der kommer nu Straffevedtægter
og Straffelove, som regulere Gengældelsen.
I Stedet for den blinde Hast, hvormed Hævnen fuldbyrdedes,
saalænge Instinktet raadede, træder nu en Afvejen af de
Omstændigheder, under hvilke Forulempelsen er øvet, og en
Udmaalen af den Grad af Lidelse, der paaføres Forulemperen.
Selvom denne Udmaaling endnu foretages paa vel udvortes Vis,
saa at man fordrer Øje for Øje og Tand for Tand, er det dog
et Fremskridt i Forhold til det Raseri, der ikke kendte anden
Grænse end egen Udmattelse eller Ofrets Tilintetgørelse. Der
er dog nu Mulighed for, at man kan kaste Blikket længere ud
end blot til den øjeblikkelige Tilfredsstillelse af den kollektive
eller individuelle Hævntrang. Man kan overveje, om den
Lidelse, der tilføjes, virkeligt er nødvendig, og om den ikke, naar
den tilføjes i samme Maal, som Gengældelsestrangen fordrer det,
fører Misligheder med sig, som ere større end den Mislighed,
der ligger i, at Gengældelsestrangen maa hæmmes. Man
vænner sig til at betragte den hele Sag fra Samfundets Synspunkt
og at holde sig til, hvilken Betydning den Lidelse, der tilføjes
Forulemperen, har for hele Samfundet — Forulemperen selv
indbefattet. Man opdager, at jo stærkere Statsmagten er, des
mildere kunne Straffene være, uden at Samfundets Fred og
Sikkerhed lider derunder, at paa den anden Side grusomme Straffe
vække og nære Vildhed og Raahed i Folkets Sind og derved
selv kunne blive farlige for Samfundsfreden, — og at det nok
saa meget kommer an paa Straffens Uundgaaelighed, som paa
dens Strenghed[1].
Man anerkender, at fordi et Menneske er anklaget,
er han dermed ikke berøvet sine Menneskerettigheder,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
