- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
564

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - C. Staten - XXXIX. Statens straffende Myndighed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Den Energi, som lægger sig for Dagen i Hævn- og
Gengældelsesinstinktet, behøver ikke at gaa tabt, fordi Instinktet
maa undergaa en væsentlig Metamorfose. Der behøves stadigt
stærke og levende Følelser af Indignation og Harme forat hævde
den krænkede Retsorden og træde i Skranken for den. Det er
kun det Formaalsløse i disse Følelser, vi tale imod. Fordi
Tilføjelse af Lidelse ikke er det sidste Maal, kan der meget vel
være Plads og Brug for en levende Retfærdighedsfølelse. Ved
Nemesis forstod Aristoteles den Følelse, vi have, naar vi se
Lykken falde i Uværdiges Lod[1]. En saadan Harme over Misforhold
mellem indre og ydre Lykke er en vigtig etisk Kraft.
Men denne Harme behøver ikke at stanse ved Ønsket om
Lidelse for dem, der have øvet Ondt; den svækkes ikke ved, at
denne Lidelse betragtes som Middel til en Karakterforandring
hos Udøveren.

Hvor Gengældelsestrangen ikke ligefrem virker i Selvopholdelsens
Tjeneste, beror dens Tilfredsstillelse paa en Illusion. Hvad
opnaar man egentligt ved Gengældelsen? Det Onde, som er
sket, kan ikke gøres ugjort, og hvorledes kan det være en
Lindring for os, at Gerningsmanden kommer til at lide? Illusionen
er her en lignende som ved Misundelse og Skadefrohed. Man
har opnaat, at man har faaet Luft; men Intetsomhelst i Tingenes
Orden er forandret, uden forsaavidt som Lidelsens Sum i
Verden er forøget. Denne Illusion ved Hævnen har Bjørnson
skildret i »Bergljot«:

Hævn? — Hvem nævner Hævn?
Kan Hævnen vække mine Døde
eller dække over mig for Kulden?
Findes i den et tilstængt Enkesæde
eller Trøst for en barnløs Mor?


6. Det kunde synes, som om Gengældelsesprincipet egnede

[1] Eth. Nic. II,
7.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:52:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhetik/0586.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free