Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - C. Staten - XXXIX. Statens straffende Myndighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sig fortræffeligt til at anvendes ved Straffens Udmaaling. Det
synes at være en klar og rimelig Tanke, at man skal behandles
ganske, som man behandler Andre. Man finder det
selvindlysende, at den, der har dræbt en Anden, selv skal dræbes.
Men man vil allerede (paa vort nuværende Trin af etisk
Udvikling) blive noget betænkelig ved at slaa Øjet ud paa den,
der har slaaet Øjet ud paa en Anden. Og nu den, der har
begaaet Voldtægt, hvorledes skal han straffes efter Gengældelsesprincipet?
Kant mente ved Kastration. Men det er allerede
en stærk Afvigelse fra Principet Lige for Lige. Dette kan ikke
gennemføres, og hvor det synes at kunne anvendes, er det
snarere en vis Symbolik, der træder i Kraft, end en virkelig,
fornuftig Forbindelse mellem Gerning og Straf. — Vil man
konsekvent gennemføre Gengældelsesprincipet, maa man gaa
ligesaa vidt som nogle vilde Folkeslag. En Basutoneger f. Ex.,
hvis Søn var bleven saaret i Hovedet ved et Slag med en Stok,
vilde have fat i Gerningsmanden forat slaa ham med den samme
Stok paa samme Sted af Hovedet og staaende paa samme Plet
Jord, hvorpaa Gerningsmanden havde staaet. Først saa følte han
sig fuldstændigt fyldestgjort.
Gengældelseslæren kan ikke begrunde, at Handlinger, der
udspringe af Forsæt (dolus), straffes strengere end de, der
udspringe af Uagtsomhed (culpa). Det er Handlingen, som skal
gengældes; hvorledes kan Gengældelsen blive forskellig,
eftersom Handlingen er foretagen med Villie eller af Uagtsomhed?
Det vilde dog være absurd, om man vilde udsætte den, der ved
Uagtsomhed havde voldet en Andens Død, for en lignende Fare
som den, han havde bragt den Anden i! Man maatte saa sørge
for, at den ogsaa førte Døden med sig. Gengældelsen vilde dog
ikke være fuldstændig, da Døden netop ikke vilde blive voldet
ved Uagtsomhed[1].
Men kan man ikke tage Hensyn til Forskellen
mellem forsætlig og uagtsom Handling, saa bliver det klart
at Gengældelsen i Virkeligheden er Udslag af et blindt Instinkt,
der lader os slaa til uden at undersøge Forholdene. Det er en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
