3 En saadan Analogi vil træde klart frem, naar man forsøger at formulere de Hovedproblemer, hvormed den filosofiske Forsken beskæftiger sig. Disse Problemer stilles paa én Gang fra Personlighedens og fra Videnskabens Side. Ad rent historisk Vej har jeg i mit Værk Den nyere Filosofis Historie søgt at vise, at der gives fire saadanne Hovedproblemer, nemlig I) Problemet om Bevidsthedslivets Natur (det psykologiske Problem), II) Problemet om Erkendelsens Gyldighed (det logiske Problem), III) Problemet om Tilværelsens Natur (det kosmologiske Problem) og IV) Vurderingsproblemet (det etisk-religiøse Problem)*). Det vil nu i denne Afhandling være min Opgave at vise den indre Sammenhæng mellem disse Problemer. Det er et og samme Grundproblem, der i dem fremtræder i forskellige Former og Anvendelser. Det er meget forskellige Motiver, der kunne føre til filosofisk Forsken. — Meget ofte er det en etisk-religiøs, altsaa praktisk personlig Interesse, der fører til Filosofi. Man begynder da med det fjerde Problem. Men det viser sig snart, at dets Behandling kræver Indsigt i Bevidsthedslivets Natur, i Erkendelsens Betingelser og i Beskaffenheden af den Tilværelse, i hvilken den vurderende Personlighed existerer. — Hvis det er en Interesse for Iagttagelse, der ligger til Grund, vil man begynde med det psykologiske Problem, saaledes som det er sket i den empiriske Filosofi i dens forskellige Former. — Hyvis det derimod er Trang til at skelne mellem hvad der kan vides og hvad der ikke kan vides, vil man begynde med Erkendelsesproblemet; denne Vej gaar den kritiske Filosofi. — Hvis man har fuld Tillid til Tankens Evne og søger en afsluttet Verdensanskuelse, vil man — som de dogmatiske og spekulative Retninger — begynde med Tilværelsesproblemet. — Det vil naturligvis ikke være ligegyldigt for Problembehandlingens Art og Maade, hvilket Problem man begynder med; det ene Problem vil let blive stillet i Skygge for det andet. For en sammenlignende Problemlære, som jeg her søger at give et Bidrag til, vil det gælde om at lade hvert enkelt Problem komme til dets fulde Ret. Jeg gaar da saaledes frem, at jeg — i Tilslutning til den ovenfor antydede Analogi mellem Personlighed og Videnskab — først fremdrager Pro-