7 Psykologien, da denne beskriver det Sted og de Forudsætninger, ud fra hvilke vi søge at orientere os i Tilværelsen. Men hører Psykologien nu i det Hele til Filosofien? Er den ikke en speciel Videnskab, der i og for sig ikke har Mere med Filosofien at gøre end Naturvidenskaben eller Historien? De specielle Veje, ad hvilke man i den nyeste Tid søger psykologisk Kundskab, — den experimentale, den fysiologiske og den histo- riske Metode, — synes jo dog at vidne om, at Psykologien nu er i Færd med at blive en Specialvidenskab og maa udsondres fra Filosofien! — Hertil er, saavidt jeg ser, at svare, at Psykolo- gien trods alle sine specielle Metoder stedse forudsætter Evnen til Selviagttagelse. Det er den subjektive, beskrivende og analyserende Psykologi, der stiller de Opgaver, der kunne behandles i det Enkelte ved de specielle Metoders Hjælp. Der er her et Grundlag, som er fælles for Psykologien som Specialvidenskab og for Filosofien. Filosofien maa bygge paa et almindeligt Begreb om Bevidsthedslivets Natur, naar den skal kunne behandle Erkendelses-, Tilværelses- og Vurderingsproblemet. Det er Personlighedens Stilling som erkendende og vurderende og som Del af den hele Tilværelse, disse Problemer angaa, og der forudsættes da et Personlighedsbegreb, som ingen af hine specielle Metoder formaar at give. De undersøge enkelte Ytringer af Bevidsthedslivet, men deres Undersøgelser maa sammenarbejdes, for at et Personlighedsbegreb kan dannes. Men her opstaar da netop Grundproblemet paa det psykologiske Omraade: Er det muligt ad Erfaringens Vej at naa til et Personlighedsbegreb? Danner vort Bevidsthedsliv en Helhed, et Kontinuum, en lille Verden for sig, eller skulde det blot være et Aggregat, en Sum af Elementer og Fragmenter? Dette Spørgsmaal er det, den filosofiske Psykologi (eller, om man hellere vil, Psykologiens Filosofi) opkaster. Og i sin Behandling af det støtter den sig dels til Selviagttagelsen og den deskriptive Psykologi, dels til den experimentale, den fysiologiske og den historiske Metodes Resultater. Erfaringen viser os større og mindre Afbrydelser af vort Bevidsthedsliv; der er ubevidste Mellemrum mellem de bevidste Tilstande. Og naar vi nærmere undersøge den enkelte Bevidst-