13 og iøjnefaldende Diskontinuitet. Den ene Bevidsthed kan endnu mindre udledes af den anden, end den ene Bevidsthedstilstand kan udledes af den anden. Disse psykiske Diskontinuitetsforhold træde særligt skarpt frem, naar de stilles i Modsætning til den Kontinuitet og de AÆkvivalensforhold, de materielle Fænomener frembyde, og som man meget tidligt blev opmærksom paa. Hos de græske Naturfilosofer var Materiens Bestaaen under alle Forandringer en fælles Antagelse, og denne Antagelse har faaet sin Bekræftelse ved den nyere Tids Kemi. I skarp Modsætning hertil stod da Afstanden mellem Sjælene indbyrdes. Naar DESCARTES anvendte Substansbegrebet baade paa det psykiske og paa det fysiske Omraade, var det med den store Forskel, at han antog mange Sjælesubstanser, men kun én eneste materiel Substans.) Herved ndtaltes skarpt og bestemt den psykiske Diskontinuitet i Modsætning til den fysiske Kontinuitet. Det er kun paa halvt eller helt mystisk Vis, at vi i Filosofiens Historie finder Sjælelivets Kontinuitet hævdet saaledes, at de enkelte Bevidstheder tænkes i samme Forhold til en universel Sjælesubstans, som de enkelte Legemer staa i til den universelle Materiesubstans. Saaledes hos AVERROES, SPINOZA og HEGEL.) I den nyeste Tid er det nu ikke saa meget Diskontinuitetsforholdet mellem de individuelle Bevidstheder, som Diskontinuitetsforholdet indenfor den enkelte Bevidsthed, der tiltrækker sig Opmærksomheden. Og der er navnlig to Betragtninger, som her have ført til at stille Problemet skarpere end før. É Fysiologien er kommen til fuld Bevidsthed om sin Metode og om sin Selvstændighed som Videnskab, især efter den Reform, den undergik ved Midten af det 19. Aarhundrede. Herefter kræver den nu konsekvent, at enhver Hjernetilstand skal forklares ud fra Hjernens og Organismens foregaaende Tilstande, — at i det Hele fysiologiske Fænomener skulle forklares af fysiologiske Aarsager, forsaavidt det ikke er Virkninger fra den fysiske Omverden, der fortsættes ind i Organismen. Efter streng naturvidenskabelig Metode maa enhver materiel Tilstand i og udenfor Organismen finde sin Forklaring ved at ses som opstaaet ved Omsætning i ny Form af den Energi, der ytrede sig