14 i de foregaaende Tilstande. Naar to Hjernetilstande afløse hinanden, vil altsaa Forklaringen først være naat, naar det paavises, at al den Energi, der ytrede sig i den første Tilstand, uden Rest er bleven omsat til Ernæringsvirksomhed, Varme, Elektricitet, motoriske Impulser o. s. v. Det er vel vanskeligt at tænke sig et saadant Experiment udført; men det vilde betegne Gennemførelsen af den fysiologiske Metode. Selve Nyvitalismen kender ingen anden Metode til Undersøgelse af de fysiologiske Tilstande. Saaledes bekræftes SPINOZA’S Ord, at naar man til Forklaring af en legemlig Tilstand beraaber sig paa Sjælens Indgriben, er det det samme som at sige, at man ikke véd, hvad Aarsagen er. Sely om et Forsøg skulde vise, at der ved en organisk Tilstands Opstaaen opstod eller forsvandt Energi uden fysisk Ækvivalent, vilde man sikkert snarere tro, at der var en Fejl ved Experimentet, end slaa sig til Ro ved Resultatet. „Principet om Energiens Bestaaen har“, siger MAXWELL»), „faaet saa stor videnskabelig Vægt, at ingen Fysiolog vilde have nogen Tillid til et Experiment, der viste en betydelig Forskel mellem det af et levende Væsen udførte Arbejde og Opgørelsen af modtagen og brugt Energi.“ — Ved Gennemførelse af den fysiologiske Metode, opfattet i denne Aand, vil der paavises stedse større Kontinuitet i de organiske Processer, til hvilke Bevidsthedsfænomenerne faktisk vise sig knyttede. Fysiologien er derfor langt heldigere stillet overfor Kontinuitetsprincipet, end Psykologien nogensinde vil kunne blive det, og det kunde derfor synes at være en velbegrundet Fordring, CARL LANGE opstillede, naar han erklærede, at alle psykologiske Definitioner burde afløses af fysiologiske Definitioner). De psykiske Fænomener komme da til at staa som blotte foreløbige Symptomer. Den anden Betragtning slutter sig til den nu anførte, men er af almindelig erkendelsesteoretisk Art. Den støtter sig til den Sætning, at en fuldkommen Forstaaelse kun vindes, hvor Forholdet mellem Aarsag og Virkning kan gøres til et Identitets- eller Kontinuitetsforhold, saaledes at der bliver en kvantitativ Ligning mulig mellem de Fænomener, der forbindes i Aarsagsforholdet, Det er det ideale Aarsagsbegreb, man her hævder i