15 Modsætning til det empiriske Aarsagsbegreb, ved hvilket Fænomener, der ere kvalitativt forskellige, staa som forbundne i uundgaaelig Rækkefølge. Den nærmere Undersøgelse af disse to Aarsagsbegreber opsætter jeg til Erkendelsesproblemet. Her skal kun bemærkes, at der ingen Tvivl er om, at hvor det ideale Aarsagsbegreb kan gennemføres, faa vi en fuldkomnere Forstaaelse, end hvor vi maa stanse ved det empiriske Aarsagsbegreb og maaske endda have Vanskelighed nok ved at anvende dette. Nu frembyde baade de materielle og de psykiske Fænomener kvalitative Forskelligheder; men paa det materielle Omraade er det muligt at opfatte disse kvalitative Forskelligheder som Kvantitetsforskelligheder, nemlig formedelst Loven om Energiens og Stoffets Bestaaen, medens noget Tilsvarende ikke er muligt paa det psykiske Omraade. Derfor antages den rette psykologiske Metode at bestaa i at substituere de fysiologiske Fænomener for de tilsvarende psykiske; det er den eneste Maade, paa hvilken vi kunne sætte kvantitative Bestemmelser i Stedet for kvalitative og derved gennemføre en stringent Aarsagssammenhæng. Strengest gennemført er denne Opfattelse af det psykologiske Problem af RICHARD AVENARIUS i hans skarpsindige Værk Kritik der reinen Erfahrung. Han fordrer her som Betingelse for fuld videnskabelig Forstaaelse en Tilbageførelse af „den afhængige Vitalrække“, hvormed menes de psykiske Tilstande, til „den uafhængige Vitalrække“, de tilsvarende fysiologiske Tilstande, hvorved det ene bliver muligt at reducere de empiriske Forskelligheder til det mindst Mulige, eller, som Avenarius udtrykker det, at naa til „et heterotisk Minimum“. I lignende Retning gaar MÜNSTERBERG’S Anskuelse, saaledes som han har udtalt den i sit Skrift Aychology and Life. Hans Hovedpaastand er, at da psykiske Fænomener ikke ere kvantitative, kunne de ikke være Led i en Aarsagsrække 1). Overfor de Anskuelser, der saaledes fordre en Reduktion af Psykologi til Fysiologi, for at en videnskabelig Psykologi skal blive mulig, — altsaa egentligt ville ophæve Psykologien for at gøre den til Videnskab, — maa det anerkendes, at de kunne støtte sig til den faktiske Diskontinuitet og den kvalitative Forskellighed mellem psykiske Fænomener, der stedse mere