16 eller mindre vil sætte Grænsen for en streng Gennemførelse at Psykologien som Videnskab. En anden Sag er, om den Vej, de anvise, fører til Maalet, og om den Metode, de apris, ikke indeholder en haandgribelig Selvmodsigelse. Naar det fordres, at de psykologiske Definitioner skulle afløses af fysiologiske Definitioner, saa er det klart, at Forudsætningen herfor er, at de psykologiske Definitioner først maa være færdige. Men at skaffe disse Definitioner til Veje maa være Psykologiens Sag, og kan den ikke skaffe bestemte og sikre Definitioner til Veje, kan Fysiologien ikke vide, hvad det er, den skal søge Forklaring paa i Hjernen: hvis det, der skal afløses, er vagt og vaklende, saa vil ogsaa Afløsningen blive derefter. Der vil ingen Sikkerhed være for, at man virkeligt har fundet de Hjernetilstande, som svare til de psykiske Fænomener, man har for Øje. Psykologiens Selvstændighed maa altsaa i hvert Tilfælde anerkendes, da det her bliver den, der — som en Art Symptomatologi — skal stille Fysiologien dens Opgaver. Nu er det for enhver Erfaringsvidenskab et langt og vanskeligt Arbejde at finde afsluttende Definitioner; saadanne ere først mulige, naar Erfaringsvidenskaben i det Væsentlige er fuldendt; de komme i Slutningen, ikke i Begyndelsen af Undersøgelsen. Der opereres altfor ofte med ufærdige psykologiske Definitioner, der betragtes som tilforladelige Udgangspunkter for hjernefysiologisk Undersøgelse. Saaledes betragtede DESCARTES, og i nyere Tid LOTZE, selve Begrebet „Sjæl“ for saa tydeligt og klart, at maun trygt kunde opfordre Fysiologer og Anatomer til at søge efter „Sjælens Sæde“. I nyeste Tid har FLECHSIG) betragtet Begrebet „Association“ som saa simpelt og klart og tillige for saa selvstændigt, at han har kunnet mene at finde en særegen Plads i Hjernen for de Funktioner, dette Begreb betegner. At det dog er et højst ufuldkomment Associationsbegreb, Flechsig herved lægger til Grund, ses af, at psykologisk Erfaring aldrig viser os absolut enkelte psykiske Elementer, der først ved en særegen Proces skulle bringes i Forbindelse med hverandre. Man kan ikke stille Associationsprocessen i bestemt Modsætning til de Processer, ved hvilke de enkelte psykiske Elementer (Fornemmelser og Forestillinger) blive til.