18 ikke; derved skaffes den ikke ud af Tilværelsen; det er jo netop den Kendsgerning, at Tilværelsen ogsaa har en subjektiv Side, der gør Psykologi mulig og nødvendig. Og erklærer man (med MÜNSTERBERG), at disse subjektive Fænomener hverken kunne beskrives eller forklares”), er det ikke godt at forstaa, hvorledes man faar Noget at sætte i „Kausalligning“. Man bærer sig da ad som Manden, der saver den Gren over, paa hvilken han sidder. Det er inkonsekvent at negte et Kausalitetsforhold mellem psykiske Fænomener indbyrdes, naar man antager et Kausalitetsforhold mellem de tilsvarende fysiologiske Tilstande. Anerkender man en fysiologisk Lovmæssighed, maa man ogsaa anerkende en psykologisk Lovmæssighed. Hvis det psykiske Fænomen a svarer til Hjernetilstanden A, det psykiske Fænomen #A til Hjernetilstanden B, og hvis der er et Aarsagsforhold mellem A og B, saa maa der ogsaa i psykologisk Erfaring fremtræde et Aarsagsforhold — i Betydning af uundgaaelig Rækkefølge — mellem « og P. Og — som det i det Foregaaende er paavist — det er i Virkeligheden dette Aarsagsforhold mellem « og Æ, der gør, at man kommer til at søge efter et Aarsagsforhold mellem A og B. I AVENARIUS' strenge Gennemførelse af Reduktionen af Psykologien (Læren om „den afhængige Vitalrække“) til Fysiologi (Læren om „den uafhængige Vitalrække“) ses det ogsaa paa ethvert Punkt tydeligt, at det er fra den „afhængige Vitalrække“, han slutter til den „uafhængiges“ Beskaffenhed. For det Meste er det kun en fysiologisk Skematisme, man konstruerer som „anskuelig“ Fremstilling af, hvad der gaar for sig i de psykiske Processer. Hverken Fysiologien eller Psykologien er endnu saa fuldkommen, at man kan komme ud over en saadan Skematisme. De psykiske Fænomener frembyde nu dog ikke saa stor Diskontinuitet og saa rent kvalitative Forskelligheder, som man ofte mener. Nøjagtig Iagttagelse fører ofte til at opdage, at hvor der syntes at foreligge et psykisk tomt Rum, var der i Virkeligheden et psykisk Indhold givet, skønt det ikke fattedes af Opmærksomheden eller af Genkendelsen, eller skønt det glemtes strax efter Oplevelsen. Og hvad de kvalitative Forskelligheder angaar, vil ogsaa her nøjagtigere Iagttagelse finde flere og finere Nuancer end dem, man først stansede ved og maaske trygt