Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19
erklærede for aldeles disparate. Kontinuiteten i
Bevidsthedslivet kan altsaa føres videre, end man ofte antager, og der kan
ligge en videnskabelig Fare i for stærkt at proklamere
Kvalitetsforskellighed og Diskontinuitet som Bevidsthedslivets
Særkende. Den indre Sammenhæng i Bevidsthedens Indhold er
ogsaa en Kendsgerning, og Funktioner som Erindring og
Sammenligning ere nok saa betydningsfulde til Karakteristik af
Bevidsthedslivet som de Fænomener, der bære Diskontinuitetens
Præg. Psykologiens Opgave bliver derfor naturligt den, saavidt
muligt at paavise de enkelte Elementers Sammenhæng og
Forbindelse, saaledes at Helheden forstaas ved Delene, og Delene
ved deres Forhold til Helheden. At dette fører til en Antinomi,
der tilsidst gør det psykologiske Problem uløseligt for os, have
vi allerede set. Men der er Arbejde nok at gøre, før vi komme
til denne Grænse (som desuden ikke kan bevises at være
absolut). LEIBNIZ har den Fortjeneste med Energi at have hævdet
Kontinuitetsprincipet paa det psykiske, saavel som paa det fysiske
Omraade, især ved at henvise til de — i Forhold til de klart
bevidste Tilstande — forsvindende smaa psykiske Elementer,
der først ved at opsummeres og kombineres frembringe et for
uøvet Selviagttagelse tilgængeligt Resultat. Allerede en
Sammenligning mellem moderne og antik eller middelalderlig Poesi
viser, hvor langt flere sjælelige Nuancer, Selviagttagelsen nu
har faaet Øje paa; det er neppe blot, fordi Differentiationen paa
det psykiske Omraade nu er større end i tidligere Tider, at
denne større Rigdom findes. Især er Kendskabet til og
Forstaaelsen af det Umiddelbare og Uvilkaarlige i Sjælelivet
tiltagen. Den barnlige og primitive Psykologi har en
Tilbøjelighed til at opfatte Alt, hvad der foregaar i Sjælen, som klart
bevidst og som hvilende paa Overlæg og Forsæt. Bevisbyrden
er i den moderne Psykologi — baade i Praxis og i Teori —
bleven flyttet: nu paahviler den den, der paastaar, at en
Handling er øvet med Overlæg og udtrykkelig Beslutning. Og selve
Overgangen mellem det Ubevidste og det Bevidste, og indenfor
det Bevidste mellem det Uvilkaarlige og det Vilkaarlige,
foregaar kontinuerligt; det bliver, jo mere øvet Selviagttagelsen og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Mon May 25 17:09:40 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/hhfilprobl/0033.html