Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
3. Naar man baade fra den psykologiske og den fysiologiske
Side lægger Vægt paa at bevare Kontinuiteten i saa høj Grad
som muligt, bliver Identitetshypotesen den egentlige
Arbejdshypotese ved Problemet om det Psykiske og det Fysiologiske.
Som enhver betydningsfuld Hypotese er den egentlig kun
Udtryk for en Metode. Vi have i de psykiske og de fysiologiske
Fænomener to Rækker af Tilstande eller Tilstandsformer, som
erfaringsmæssigt variere i et vist Forhold til hinanden, uden at
det dog er muligt at udlede den ene Rækkes #Æxistens af den
anden Rækkes #Æzxistens. Opgaven maa da videnskabeligt set
være den at opfatte de to Rækker hver for sig saa fuldstændigt
og kontinuerligt som muligt og at paavise, hvilke bestemte Led
i den ene Række der svarer til bestemte Led i den anden
Række. Vi kunne med Rette betragte Led i den ene Række
som Symptomer paa Led i den anden Række, Snart er det de
psykiske, snart de fysiologiske Tilstande, der ere de mest
tilgængelige, og som vi derfor tage vort Udgangspunkt fra. Den
nøje Sammenhøren mellem de to Rækker af Tilstande gør det
umuligt at henføre disse til to forskellige „Væsener“ eller „Ting“;
det vil være naturligt at opfatte dem som forskellige
Ytringsformer af et og samme „Væsen“. Deraf at to Egenskaber ikke
kunne udledes af hinanden, har man ikke Ret til at slutte, at
de tilhøre to forskellige Ting, især naar de variere i et bestemt
indbyrdes Forhold. Svovlets Tilstandsform (fast, flydende o. s. v.)
og Farve (gul, brun o. s. v.) variere i et bestemt Forhold til
hinanden og kunne dog ikke udledes af hinanden, skønt man,
naar man kender de to Forandringsrækker, kan slutte fra den
ene til den anden. Ved Svovlet kende vi nu den fælles Aarsag
til de to Forandringsrækker, nemlig Varmen; det er den, der
ytrer sig paa disse to forskellige Maader. Ved Forholdet mellem
de psykiske og de fysiologiske Rækker er den analoge
Kundskab os negtet. Vor Erfaring er her utilstrækkelig til at løse
Problemet. Det hænger sammen med, at baade vor Kundskab
om det Psykiske og vor Kundskab om det Fysiske er empirisk
begrænset. Det gælder da at arbejde paa begge
Kundskabsomraader saaledes, at man ikke paa noget Punkt vilkaarligt
hugger Traaden over.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Mon May 25 17:09:40 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/hhfilprobl/0036.html