29 opstille, samle vi foreløbigt Fænomenerne under et negativt Begreb, d. v. s. vi give dem det fælles Mærke, at de ere forskellige fra de hidtil bestemte Typer. De negative Begreber have i Klassifikationens Historie den Betydning, at man ved deres Hjælp samler det hidtil Ubestemte i en fra det Bestemte forskellig Gruppe, for saa at overlade til senere Forskning at finde positive Bestemmelser indenfor den 2%). 1I Filosofiens Historie staar Platons Idelære som karakteristisk Udtryk for den beskrivende og begrebsdannende Forskens Betydning. Selve Muligheden af Genkendelse midt under Fænomenernes brogede Mangfoldighed opfylder Platon med Begejstring, og den højeste aandelige Evne var for ham den, ved hvilken de forskellige Typer, der ligge til Grund ved Genkendelsen, ordnes efter deres indbyrdes Lighed og Forskel, saa at der dannes en Tankeverden, indenfor hvilken man kan stige op og ned ad Trin, som danne en kontinuerlig Rækkefølge. Naar der er dannet Begreber i forskellig Sammenhæng, kunne de forbindes i Domme, og naar forskellige Domme have fælles Begreber, der kunne substitueres for hverandre, kan der uddrages Slutninger. Ad Slutningens Vej kan der dannes Begreber og Domme, uden at man behøver at gaa tilbage til Erfaringen, saaledes som de beskrivende og klassificerende Videnskaber paa ethvert Punkt ere nødte til. Der gør sig her en Kontinuitet gældende af højere Art, idet Tanker og Tankerækker af højst forskellig Oprindelse kunne bringes i Forbindelse med hverandre. Medens Genkendelsen blot hviler påa Identitet, hviler Slutningen paa Rationalitet: det er Forholdet mellem Grund og Følge, der raader og gør en ny Art af Forstaaelse mulig. Jeg forstaar A = C, naar jeg véd A=B og B =C. Denne Art Forstaaelse vindes gennem de formale Videnskaber. Ejendommeligt for dem er, at det tilsidst er ligegyldigt, hvorfra de første Begreber og Domme skrive sig, naar de blot ere af den Beskaffenhed, at der kan bygges Slutningsrækker paa dem. Saaledes bekymre de beskrivende Videnskaber sig heller ikke om, hvorfra Fænomenerne komme, naar de blot kunne ordnes efter Ligheds- og Forskelsforhold. En tredie Art af Forstaaelse er karakteriseret ved, at man