30 hverken blot stiger op fra Fænomener til Begreber, eller blot ved Slutning danner nye Begrebsforbindelser af givne Begrebsforbindelser, men udleder nye Fænomener af tidligere givne Fænomener. De nye Fænomener forstaas ved at sættes i et analogt Forhold til tidligere Fænomener, som det, der bestaar mellem Grund og Følge i en Slutning. Denne Art Forstaaelse er karakteristisk for den exakte Realvidenskab (Naturvidenskab), saaledes som den især har udviklet sig siden Renaissancetiden. Det er her Aarsagsbegrebet, som raader. Vi forbinde her Erfaringerne efter deres uundgaaelige og lovbestemte Rækkefølge i Tiden. Denne tredie Art af Forstaaelse har især beskæftiget den nyere Tids Erkendelsesteori, efterat HUME og KANT havde indskærpet Forskellen mellem logisk Slutning og real Aarsagsforklaring. Muligheden af at danne og anvende Aarsagsbegrebet har i den nyere Tid vakt en lignende Forundring, som hos Platon Muligheden af at danne Almenbegreber. Det er dog ikke blot den intellektuelle Trang til at finde Sammenhæng mellem Erfaringerne, der har ført til at stille Aarsagsbegrebet paa første Plads, men ogsaa Trangen til skarpt at skelne mellem subjektive Forestillinger og objektiv Virkelighed, idet Virkelighedskriteriet i Tvivlstilfælde stedse tilsidst er den faste, ubrydelige Sammenhæng"). Drømmenes og Tankernes Verden er større end Virkelighedens (Eng ist die Welt, und das Gehirn ist weit), og Menneskene have stedse mere følt Trangen til at faa deres Tanker saaledes bestemte og forbundne, at de kunne staa som Udtryk for en Virkelighed, især da de kun derved kunne vente at finde Midler til at opnaa deres Formaal. Aarsagsbegrebet fremtræder i to Former, en foreløbig, elementær Form, ved hvilken vi ofte nødes til at stanse, og en ideal Form, mod hvilken al Forsken og alle Teorier stræbe hen. Det elementære Aarsagsbegreb angiver blot et uundgaaeligt Successionsforhold: naar Fænomenet A er indtraadt, indtræder derefter Fænomenet B uundgaaeligt, og B indtræder kun, naar A gaar forud. Det er ikke sagt at Aarsagsforholdet finder Sted mellem A og B indbyrdes; det er muligt, at de begge ere successivt fremtrædende Virkninger af en forudgaaende Aarsag. Det ideale