31 Aarsagsbegreb gaar et Skridt videre og ser i det Fænomen, der kaldes Virkningen, en Fortsættelse af eller en Omsætning i ny Form af det Fænomen, der kaldes Aarsagen. Det ideale Aarsagsbegreb gaar saaledes over i Udviklingsbegrebet hvorfor det intet Under er, at dette Begreb ved Siden af Aarsagsbegrebet spiller saa stor en Rolle i den nyere Tids Videnskab. 2. Alle tre Arter af Forstaaelse hviler paa visse Grundsætninger eller Principer, som det uvilkaarlige Tankearbejde — saaledes som det øves af den praktiske Menneskeforstand, i Specialvidenskaberne, i den filosofiske Spekulation og i den religiøse Tænkning — ikke føler Trang til at opsøge, men som Erkendelsesteorien fremdrager og prøver. Erkendelsesproblemet opstaar, naar der spørges, hvorpaa Forstaaelsens Gyldighed beror, og hvorvidt den strækker sig. Det er Forholdet mellem Kontinuitet og Diskontinuitet, der atter her stiller Problemet. For Platon opstod Problemet ved det irrationelle Forhold mellem Begreb og Fænomen; i nyere Tid ved det irrationelle Forhold mellem formal og real Videnskab. Kan Begrebet nogensinde være adækvat Udtryk for Fænomenernes Mangfoldighed, og Loven for deres skiftende Forbindelser? For PLATON blev Konsekvensen den, at Begreberne („Ideerne“) maatte være Mennesket bekendte fra en højere Tilværelse og nu dukkede op for Tanken i deres hele Fuldkommenhed under Paavirkning af de ufuldkomne Efterligninger af dem, Sanseverdenen frembyder. I nyere Tid har man ofte anset Tanken om Naturens Lovmæssighed som en apriorisk Sandhed, en oprindelig Intuition, der i det Højeste skyldte Erfaringen Anledningen til sin Fremkaldelse. Det er Inkommensurabiliteten mellem Principerne (de logiske Principer og Aarsagsprincipet) og Erfaringen, som har affødt denne spekulative Erkendelsesteori. Denne Inkommensurabilitet har ogsaa affødt en Teori, man kunde kalde den arbitrære Teori, fordi den stærkt betoner det Vilkaarlige i Principernes første Opstilling, men som ikke mindre stærkt betoner, at Principerne i deres rene Form ikke kunne vinde nogen Bekræftelse ved Erfaring, ikke bliye Resultater, stedse kun Postulater. Der kan — siger HOBBES, den mest udprægede Repræsentant for dette Standpunkt — ikke