Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
31
Aarsagsbegreb gaar et Skridt videre og ser i det Fænomen, der
kaldes Virkningen, en Fortsættelse af eller en Omsætning i ny
Form af det Fænomen, der kaldes Aarsagen. Det ideale
Aarsagsbegreb gaar saaledes over i Udviklingsbegrebet hvorfor det
intet Under er, at dette Begreb ved Siden af Aarsagsbegrebet
spiller saa stor en Rolle i den nyere Tids Videnskab.
2. Alle tre Arter af Forstaaelse hviler paa visse
Grundsætninger eller Principer, som det uvilkaarlige Tankearbejde —
saaledes som det øves af den praktiske Menneskeforstand, i
Specialvidenskaberne, i den filosofiske Spekulation og i den
religiøse Tænkning — ikke føler Trang til at opsøge, men som
Erkendelsesteorien fremdrager og prøver. Erkendelsesproblemet
opstaar, naar der spørges, hvorpaa Forstaaelsens Gyldighed beror,
og hvorvidt den strækker sig. Det er Forholdet mellem
Kontinuitet og Diskontinuitet, der atter her stiller Problemet. For
Platon opstod Problemet ved det irrationelle Forhold mellem
Begreb og Fænomen; i nyere Tid ved det irrationelle Forhold
mellem formal og real Videnskab. Kan Begrebet nogensinde
være adækvat Udtryk for Fænomenernes Mangfoldighed, og
Loven for deres skiftende Forbindelser?
For PLATON blev Konsekvensen den, at Begreberne („Ideerne“)
maatte være Mennesket bekendte fra en højere Tilværelse og
nu dukkede op for Tanken i deres hele Fuldkommenhed under
Paavirkning af de ufuldkomne Efterligninger af dem,
Sanseverdenen frembyder. I nyere Tid har man ofte anset Tanken
om Naturens Lovmæssighed som en apriorisk Sandhed, en
oprindelig Intuition, der i det Højeste skyldte Erfaringen
Anledningen til sin Fremkaldelse. Det er Inkommensurabiliteten
mellem Principerne (de logiske Principer og Aarsagsprincipet)
og Erfaringen, som har affødt denne spekulative
Erkendelsesteori. Denne Inkommensurabilitet har ogsaa affødt en Teori,
man kunde kalde den arbitrære Teori, fordi den stærkt betoner
det Vilkaarlige i Principernes første Opstilling, men som ikke
mindre stærkt betoner, at Principerne i deres rene Form ikke
kunne vinde nogen Bekræftelse ved Erfaring, ikke bliye
Resultater, stedse kun Postulater. Der kan — siger HOBBES, den
mest udprægede Repræsentant for dette Standpunkt — ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Mon May 25 17:09:40 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/hhfilprobl/0045.html