32 være nogen Videnskab om selve Principerne for al Videnskab; de opstilles ved konstruktiv Kunst (principia sunt artis sive constructionis, non autem scientiæ et demonstrationis), og det er altsaa os selv, der frembringe deres Sandhed (rationis prima principia vera esse facimus nosmet ipsi). Hos FICHTE opstilles al menneskelig Videns første og ubetingede Grundsætning ved en fri Handling; vor Videnskab hviler ikke paa en „Thatsache“, men paa en „Thathandlung“, nemlig den tænkende Bevidstheds Beslutning stedse at forblive i Overensstemmelse med sig selv: Opstillingen af Identitetsprincipet. I Lighed hermed antager S. KIERKEGAARD et Spring ved Principernes Opstilling, og KROMANN udleder Identitetsprincipet af Selvopholdelsesdriften, der søger at opretholde Bevidsthedens Enhed; „af Erfaringen er det paa ingen Maade fremgaaet“ ?*®). Baade den spekulative og den arbitrære Teori maa dog indrømme, at der maa være bestemte empiriske Foranledninger, som fremkalde Intuitionerne eller Postulaterne. Empirismen (der — naar den tager Hensyn ikke blot til det enkelte Individs, men til hele Slægtens Erfaringer — gaar over til Evolutionisme) lægger nu, hvor den udfolder sig i sin absolute Form, Hovedvægten pas disse „Foranledninger“ og betragter dem som de fuldstændige Aarsager. Den er klarest fremstillet af STUART MILL og HERBERT SPENCER. Den søger at vise, hvorledes almindelige Principer kunne have dannet sig successivt i Bevidstheden under den stadige Paavirkning fra Omgivelserne, og den hævder energisk, at intet Princip kan have nogen Gyldighed ud over den Erfaringsbekræftelse (Verifikation), det kan vinde. Kun som Resultater altsaa have Principerne Værdi. Hvad Empirismen ikke kan forklare, er den Kendsgerning, at Principerne selv fremkalde Erfaringer gennem de Spørgsmaal, de føre os til at stille. Heldigere stillet er her en fjerde Teori, der i den nyeste Tid er bleven udviklet af ERNST MACH og RICHARD AVENARIUS, og som man kunde kalde den økonomiske. Den lader baade passiv Erfaring og aktiv Tankeudvikling komme til deres Ret, idet den betragter Principerne som de „Begrebsreaktioner“, der ad den korteste Vej gøre anskuelig Opfattelse og Oversigt mulige. Naar Kontinuitetsprincipet spiller saa stor