33 en Rolle, er det, fordi det er et afgjort økonomisk Princip. Der er altsaa her kun Tale om praktisk Anvendelighed. Man danner de Begreber og Principer, man behøver for at gøre sig til Herre over Fænomenerne. Enhver praktisk og intellektuel Trang er tilfredsstillet, naar vore Tanker fuldstændigt formaa at gengive de sanselige Kendsgerninger. Denne Gengivelse er Fysikens Endemaal og Formaal, og Atomer, Kræfter og Love ere kun Midler til at lette Gengivelsen. Deres Værdi gaar kun saa langt, som de hjælpe 0s). I lignende Retning have MAXWELL og HERTZ udtalt sig?). De fire Teorier, der henholdsvis opfatte Erkendelsens Principer som Intuitioner, Postulater, Generalisationer og økonomiske Tankemidler, forudsætte nu alle den analytiske eller regressive Erkendelsesteori, som især KANT har udviklet. Ti /wad der skal være Genstand for Intuition, eller for Postulat, eller for Generalisation, og /wad der svarer til Forskningens økonomiske Behov, det kan kun opdages ved at slutte tilbage fra de Data, som Er-Jfaringen frembyder, og finde de Forudsætninger, deres Forstaaelse hviler paa. En saadan Analyse maa ligge til Grund for enhver Erkendelsesteori. Om denne Analyse er fuldført, vil man ikke med fuld Sikkerhed kunne overbevise sig om. Videnskabens Historie viser, at der her er et Arbejde, der atter og atter maa tages op. Snart mener man, at man behøver flere, snart færre Principer end hidtil. En Garanti for, at man har naat de absolut sidste Forudsætninger, vil man aldrig kunne faa. Hvad den økonomiske Teori — som jeg især vil holde mig til — særligt betoner, er dels, at der ikke maa opstilles flere Principer, end det Givne med streng Nødvendighed kræver (det er dette, der menes med „Kritik af den rene Erfaring“), — dels at til forskellige Tider, i forskellige videnskabelige Situationer kan der behøves forskellige Principer, saa at endog et Princip, der en lang Tid har ført Forskningen videre, senere kan erkendes for ugyldigt, uden at derved dets historiske Betydning miskendes. Den økonomiske Teori betoner altsaa dels Sparsommelighedens Lov, dels den formaalsbestemte, nyttebestemte Karakter af Principerne. Den skyldes især to Klasser af Motiver, for det Første Ønsket om at reducere de Forudsætninger, der ikke selv kunne bevises, D