40 kunde forklares ved den mekaniske Naturopfattelses Principer (der er, som vi snart skulle se, i den nyeste Tid Tvivl derom indenfor Naturforskernes Kreds), saa er det for det Første klart, at Kvaliteterne ikke skaffes ud af Verden, fordi de „reduceres“ til Kvantiteter eller skrives paa det sansende Subjekts Regning. De blive staaende som umiddelbare Fakta, der maa konstateres empirisk. Det kemiske Produkts Egenskaber kunne ikke udledes af Elementernes Egenskaber, og naar en Art af fysisk Energi faar sit Ækvivalent i en anden Art af fysisk Energi, saa har Ækvivalentet dog nye Egenskaber, der ikke kunne udledes af den første Energiforms Egenskaber. Man kan dog ikke lade det sansende Subjekt skabe disse Kvaliteter af Intet, i hvert Tilfælde faa vi uløselige psykologiske Vanskeligheder i Stedet for de fysiske og kemiske Vanskeligheder, vi have skudt til Side. For det Andet er Udstrækning og Bevægelse tilsidst selv Kvaliteter i videste Forstand, faktiske Egenskaber, der i og for sig ligesaavel kunde behøve en Forklaring som de specielt saakaldte Sansekvaliteter. Dette er efter BERKELEY'S og LEIBNIZ’S Tid ofte blevet gjort gjældende fra filosofisk Side. Der er ingen Grund til at antage, at de kvantitative Egenskaber skulde udtrykke Tingenes inderste Væsen. Grunden til, at Videnskaben med Forkærlighed opsøger dem og holder sig til dem, er egentligt kun den, at man ved deres Hjælp kan give nøjagtige Beskrivelser af de materielle Fænomener og uddrage bestemte Slutninger af dem. Dette eri den nyeste Tid stærkt fremhævet af Forskere som MAXWELL og HERTZ, for denne Sidstes Vedkommende under udtrykkelig Tilslutning til den ovenfor omtalte økonomiske Erkendđdelsesteori. „De exakte Videnskabers Fremgang“, siger Maxwell, „beror paa Opdagelsen og Udviklingen af hensigtsmæssige (appropriate) og nøjagtige Forestillinger, ved hvis Hjælp vi kunne danne os en aandelig Repræsentation af Kendsgerningerne, der paa én Gang er tilstrækkeligt omfattende til at udtrykke (stand for) hvert enkelt Tilfælde, og tilstrækkeligt nøjagtig til at yde Sikkerhed for de Slutninger, vi ad matematisk Beregnings Vej drage fra dem“. Og Hertz siger: „Vi danne os saadanne indre Symboler (Scheinbilder oder Symbole) af de ydre Genstande, at de logisk nødvendige Følger