41 af Billederne stedse igen ere Billeder af de afbildede Genstandes naturnødvendige Følger .... Anden Overensstemmelse med Tingene fordrer Formaalet med vore Forestillinger ikke“). — Det dynamiske og symbolske Sandhedsbegreb er her udtrykkeligt sat i Stedet for det naivt dogmatiske, som den mekaniske Naturopfattelse tidligere havde hyldet. Hvad det gælder om, er kun at finde en Kreds af Symboler, der kan anvendes med fuld Konsekvens, og fra hvilken der kan drages Slutninger, som bekræftes ved nye Erfaringer, der selv igen kunne udtrykkes ved den samme Kreds af Symboler. Men den Mulighed vil her aldrig kunne afvises, at en anden Kreds af Symboler ligesaa godt eller bedre vil kunne udtrykke de positive Erfaringer og egne sig til Grundlag for exakte og verifikable Deduktioner. Der vil aldrig kunne føres Bevis for, at nogen Kreds af Symboler skulde være den eneste rette og den eneste nødvendige eller mulige. De erkendelsesteoriske Reflexioner, til hvilke nyere Naturforskere saaledes ere blevne førte, fremkaldtes ved den Vanskelighed, der frembød sig ved at bringe de elektriske Fænomener ind under den mekaniske Naturopfattelse eller- ogsaa udlede dennes Principer af de for hine Fænomener gældende Love. Den sidste Mulighed holder HERTZ nærmest paa, medens BOLTZ- MANN nærmest holder paa den første). Men af størst Interesse for Erkendelsesteorien er MAXWELL’S Kritik af det gængse Materiebegreb, ifølge hvilket man ved Materie forestiller sig en udstrakt Masse. Fejlen ved dette Begreb er ifølge Maxwell den, at det leder til at tænke sig Materien som noget Hvilende. Men det er Bevægelse, der gør os Hvilen forstaaelig, ikke omvendt. Bevægelseslæren maa derfor gaa forud for Ligevægtslæren, Dynamiken for Statiken. Det er fra Bevægelsen, vi vinde Begrebet Kraft eller Energi, ved hvis Hjælp Ligevægten bliver os forstaaelig. Naar vi nu ved Materie forstaa det Konstante, det, som bestaar under alle Forandringer, saa kan det kun være selve Bevægelsens Lov, og „Materien“s Væsen bestaar altsaa i Bevægelse. Det er ifølge Maxwell en Fordom at betragte Materien som udstrakt og Molekulerne som haarde og solide: man maatte da spørge, hvad der holder Molekulens Dele sammen, og 6