42 man vilde komme til Molekuler af anden Orden. Dog maa vi stadigt operere baade med geometriske og med.dynamiske Begreber, hvad enten vi anse de sidste Elementer for udstrakte eller ikke. Deter kun Udstrækning som hvilende Egenskab, Maxwell erklærer sig imod; selv ved en Linie, vi drage paa en Tavle, er Bevægelsen, hvorved den bliver til, det Væsentlige 3). — Det er et overordentligt vigtigt erkendelsesteoretisk Synspunkt, som her er fremdraget: at hvilende Tilstande stedse indeholde Problemer, der kun kunne løses ved, at Hvilen afløses af Bevægelse. Potentiel Energi forstaa vi kun ved aktuel Energi, Evner og Anlæg kun ved, hvad der kommer ud af dem. Denne Lov gælder overalt, paa det psykiske saavel som paa det fysiske Omraade, Der er en halvt mystisk, halvt materialistisk Tilbøjelighed til at finde Fuldendelsen i Kontemplation over — eller Stirren paa — et hvilende „Noget“3). Maxwell har ydet et vigtigt Bidrag til at faa denne Tilbøjelighed udryddet. Men det store Spørgsmaal er, om Tanken om Bevægelsens eller Aktivitetens Kontinuitet kan gennemføres paa alle Omraader. Selv om det Dynamiske erkendelsesteoretisk set hævder sin Prioritet for det Statiske, kan dette dog ikke skaffes bort; det stiller sig stedse paany frem med sine Opgaver for Tanken, og Maxwell anerkender det selv, naar han erklærer baade geometriske og dynamiske Begreber for nødvendige i Naturforklaringen. I Modsætning til det Dynamiske betegner det Geometriske Samtidigheden. Paa den materielle Naturs Omraade fremtræder det Samtidige i Rummets Form*?"); paa det psykiske Omraade antager Samtidighedsforholdet ikke denne geometriske Form, men fremtræder alligevel som noget „Statisk“, der stiller Forskningen nye Opgaver, naar den lykkeligt og vel har fundet de psykiske Processers Love. Efterat Kontinuiteten i Udviklingsprocesserne er paavist, gælder det at paavise, at der er Kontinuitet mellem Processerne og de hvilende Tilstande. — Vi møde altsaa her igen det stadige Problem ; det vilde fremstille sig, selv om Kvaliteterne vare fuldt forklarede ved at repræsenteres af Kvantiteter, og selv om de fysiske Grundbegreber, hvormed Videnskaben opererer, vare mere end den fuldkomneste og hensigtsmæssigste Kreds af Symboler, det hidtil er lykkedes at forme og anvende.