44 Aarsagssætningens Gyldighed, men han skelnede mellem Aarsagsforholdet og Forholdet mellem Grund og Følge, saaledes at der kun var en Analogi, ikke en Identitet, imellem dem: Aarsagsloven betød for ham, at Begivenheder følge efter hinanden i Tiden paa en Maade, der er analog med den Maade, paa hvilken Konklusionen udspringer af Præmisserne. Derfor giver Aarsagssætningen os en Regel, ved hvis Hjælp vi kunne opnaa Enhed i vore Erfaringer ?). Fra to forskellige Standpunkter har man i den nyeste Tid forsøgt at eliminere Tidsforholdet og derved ophæve ikke blot det elementære Aarsagsbegreb, men tilsidst Aarsagsbegrebet i det Hele. Fra et spekulativt Standpunkt har man hævdet, at Tidsforholdet altid tyder paa en Ufuldkommenhed, paa en Ufuldstændighed i Udviklingen. Saalænge Tidsforholdet er bestemmende for vor Opfattelse af Tilværelsen, er vor Opfattelse derfor stedse ufuldkommen, og Tidsforholdets Realitet er uforenelig med Ideen om en fuldkommen Erkendelse, om en absolut Sandhed. Vor Erkendelse arbejder sig jo ogsaa mere og mere bort fra Tidsforholdet; jo klarere vi forstaa Noget, des mindre Rolle spiller Tidsforskellen, — des mere gaar den reale Viden op i den formale, Aarsagen i Grunden. Hvad vi begynde med at kalde Aarsag og Virkning, kommer under Erkendelsens Fremskriden til at staa som Led i en Helhed, Led, der staa i et lovmæssigt Forhold til hinanden, et rationelt Forhold, for hvilket Tidsfølgen er uvæsentlig. At vi først iagttage det ene Led og derefter det andet Led, har ingen Betydning: i vor Erkendelse af Loven staar hele Processen for os som en Enhed. Det er ikke Tidsforholdet, men Enheden bag Tidsforholdet, der binder det, vi kalde Aarsag, til det, vi kalde Virkning. Desuden er der heller intet Mellemrum mellem Slutningen af den Begivenhed, vi kalde Aarsag, og Begyndelsen af den Begivenhed, vi kalde Virkning. Det er de engelske Filosofer FRANCIS BRADLEY og BERNARD BOSANQUET®), som have gjort denne Betragtning gældende, i hvilken en spekulativ Interesse for Helhedsopfattelse og for afsluttende Begreber ligger til Grund. Fra et helt andet Standpunkt, der kan betegnes som „den