46 fældigt, vilkaarligt Udgangspunkt, der gribes; men det vil efter Sagens Natur ikke kunne være anderledes. Vor Erkendelse udvikler sig historisk, fordi den menneskelige Opmærksomhed kun vækkes under visse bestemte Betingelser. Hvis den uden Forskel til alle Tider lige meget rettedes mod alle Led i Begivenhedernes Række, vilde der ingen Erkendelse opstaa. Naturligvis er det af Vigtighed, at man er sig det Tilfældige eller Subjektive i Udgangspunktet og Udsnittet bevidst, og hvis Erkendelsesarbejdet har Fremgang, kommer man jo ud over det, idet Udsnittet netop gennem Forstaaelsen indarbejdes i en stor kontinuerlig Sammenhæng. Den samme historiske Karakter af vor Erkendelse bliver klar, naar vi besinde os paa, at vi stedse staa mellem Fortidens Erfaringer og Fremtidens Muligheder. J/wert enkelt Øjeblik maa vi skelne mellem, hvad der foreligger givet, og hvad vi vente; hint er Aarsagen, dette Virkningen ; og Forventningen kan aldrig blive Mere end en Hypotese. Det enkelte Øjeblik, i hvilket der til den ene Side gælder et „ikke længere“, til den anden Side et „endnu ikke“, stiller os Problemet i hele dets Spænding, en Spænding, som kun Vanens Magt forringer. Ved nye Problemer vil Spændingen ikke udeblive — og saalænge Erkendelsen gaar fremad, vil den søge og finde nye Problemer“). Den fulde Sammenhæng foreligger stedse først. bagefter, og indtil den foreligger, staar Antagelsen af den som en Hypotese. Vi ville derfor aldrig kunne undvære Begreber som Kraft, Energi, Aarsag eller Mulighed, der med forskellige Nuancer udtrykke et og samme Forhold, nemlig de senere Tilstandes Afhængighed af de foregaaende Tilstande; denne Afhængighed adskiller sig fra rent logiske og matematiske Afhængighedsforhold derved, at det paa én Gang er et Tidsforhold og et rationelt Forhold, idet den følgende Tilstand baade følger efter og af den foregaaende. Selv om Kontinuiteten paavises ved Hjælp af nok saa mange Mellemled og Nuancer, bliver dette Forhold ved at gælde for enhver lille Overgang mellem to Led eller Nuancer. Og herved ændres Intet, selv om der paavises Ækvivalens mellem de hinanden afløsende Tilstande. Humes Problem er ingenlunde, som det undertiden er sagt, blevet løst ved Op-