47 dagelsen af Energiens Bestaaen. Et Ækvivalensforhold udelukker ikke en kvalitativ Forskellighed, men forudsætter den netop: jeg har ingen Grund til at opstille Dommen A — B, naar A og B ikke først have staaet for mig som forskellige, før jeg ved nærmere Undersøgelse fandt, at de kunde sættes i Stedet for hinanden. Naar et saadant ldentitetsforhold er fundet, er det ligegyldigt, om vi gaa fra A til B, eller fra B til A; men den Gang, da det skulde findes, begyndte vi med A eller B og kom ad Undersøgelsens Vej over til det andet Begreb. Derfor maa vi ved en Dom skelne mellem den psykologiske Proces, ved hvilken Dommen bliver til, og i hvilken der gør sig en bestemt Forskel gældende mellem Udgangsforestilling (Subjekt) og Slutningsforestilling (Prædikat), og den færdige Dom, der kan formuleres som et Identitetsforhold, ved hvilket Forskellen mellem Subjekt og Prædikat bliver ligegyldig“). Og ligesaalidt som i Tankebevægelsen er ved den ydre Skeen Leðdenes Orden ligegyldig. Har jeg erkendt, at der er et Ækvivalensforhold mellem Varme og Bevægelse, er det rent abstrakt set ligegyldigt, om jeg gaar fra Varme til Bevægelse eller fra Bevægelse til Varme; men „Forandringernes Retning“ er i Virkeligheden et Spørgsmaal paa Liv og Død: Tilværelsen bliver faktisk en anden, alt efter som Forandringerne overvejende foregaa i den ene eller den anden Retning. Tiden kan da i Virkeligheden ikke vendes om, og derfor kan Paavisningen af Ækvivalensforhold ikke danne Afslutningen af vor Erkendelse. Vi maa tillige have Besked om Forandringernes (Omsætningernes) faktiske Retning, og den vindes kun ved stedse ny Erfaring. Dertil kommer endnu, at ethvert Ækvivalensforhold — saavel som ethvert Aarsagsforhold i det Hele — kun træder i Kraft, naar visse Betingelser, særligt Udløsningsbetingelser, ere til Stede. Med Hensyn til disse Betingelsers Tilstedeværelse opstaar da et nyt Problem: kan man, ogsaa hvad dem angaar, paavise, at Forholdet til deres Aarsag kan fremstilles som et Ækvivalensforhold? Vi komme her ind i en uendelig Række, hvor Svarene (de bestemte, konkrete Svar) høre op, længe før Spørgsmaalene høre op. Ogsaa her have vi en rent logisk Analogi; ti ethvert absolut Identitetsforhold (A — B) mellem to