49 jektets Regning. Sansekvaliteterne, Rums- og Tidsforskellene skulle da blot være subjektive. Det Berettigede i denne Synsmaade beror paa, at de Forskelligheder, vi statuere i kvalitativ, extensiv, intensiv og protensiv (tidslig) Henseende, bero paa vore psykiske Dispositioner. Vor Fornemmelse er en Skelnen, hvis Resultat beror paa det fornemmende Subjekts Organisation og, Forhistorie. De fundne Forskelligheder gælde altsaa kun i Relation til det erkendende Subjekts Stade i hine forskellige Henseender. Dertil kommer, at vor Opmærksomhed er diskontinuerlig, bevæger sig i Spring til og fra sin Genstand; ogsaa derved kommer der Forskelligheder og Afbrydelser frem, der ikke kunne skrives paa Objektets Regning. Den dogmatiske og spekulative Retning i Filosofi og Naturvidenskab har været tilbøjelig til at gaa denne Vej. Emancipationen fra det blot Subjektive blev her tillige en Tilnærmelse til Kontinuiteten og Identiteten som Sandhedens Væsen og Norm. Den kritiske Filosofi fremhæver i Modsætning hertil, at de kvalitative, extensive, intensive og protensive Forskelligheder udgøre det for vor Erkendelse givne Materiale og stille os Opgaverne for vor Forsken. Ligesom vor Personlighed arbejder paa at samle sine sporadisk optrædende Elementer, at harmonisere,-de stridende Tendenser og frigøre sig for det Dunkle og Selmodsigende, saaledes arbejder vor Forstaaelse paa at forvandle de givne, for os faktiske Forskelligheder til Stadier i en og samme kontinuerlig Udviklingsproces eller til Former for et og samme Indhold. Trangen til Kontinuitet og Identitet ligger dybt i den menneskelige Bevidsthed, og denne søger derfor at genfinde dem i Erkendelsens givne Indhold. Tilmed kan Bevidstheden ikke selv frembringe de Forskellighedđer, der danne Materialet for dens Virken, saa meget end den Form og den Grad, i hvilke de fremtræde i Bevidstheden, bestemmes ved dennes egne uvilkaarligt virkende Betingelser. — I den nyeste Tids Diskussioner om Naturvidenskabens erkendelsesteoretiske Grundlag viser der sig ogsaa en Tendens til overvejende at udlede alle Enhedssynspunkter af Erkendelsessubjektets Økonomi. T Virkeligheden have vi aldrig nogensinde det rene Subjekt 7