55 Erkendelsesproblemet. Og der er her sikkert en indre Sammenhæng. At Erkendelsen ikke kunde afsluttes, kunde hænge sammen med, at selye Tilværelsen ikke er afsluttet, ikke er færdig, men er i stadig Vorden, ligesom den enkelte Personlighed er det, og ligesom Erkendelsen er det. Den skjuler maaske ogsaa samtidige Disharmonier i sig, der gøre det umuligt for den at udgøre et harmonisk Hele. Analogien mellem de forskellige Problemer vilde i saa Fald være særligt tydelig. Man har i de forskellige Systemer været for sikker paa, at Tilværelsen i sig sely var et sluttet og konstant Hele, og at det kun var vor Villie og Tanke, der stedse maatte kæmpe for at bestaa og for at vinde Harmoni. Et realt Motiv til Spekulation ligger i den fremtrædende Rolle, et Fænomen eller et Erfaringsomraade eller en Side ved Tilværelsen kan spille for os. Derved kan opstaa en Tendens til at lægge dette Fænomen eller denne Side til Grund ved en Tydning af Tilværelsen og forsøge paa at udlede de andre Fænomener eller Sider deraf, eller i hvert Tilfælde at føre dem tilbage dertil. De forskellige kosmologiske Systemer ere ligesaa mange Forsøg paa at lodde Tilværelsens Dyb, at prøve, hvor langt en Tanke kan kaste Lys over Tilværelsen. Det er en Række af Tankeexperimenter, ved hvilke vore vigtigste Tankers Bærekraft, deres Evne til at tjene som Grundlag for en omfattende Verdensanskuelse er bleven prøvet. Ethvert saadant Forsøg gaar — som LEIBNIZ først med genial Klarhed har set — nødvendigvis Analogiens Vej, — I al Videnskab kan Analogi blive af Betydning. Alle Betegnelser for psykiske Fænomener ere oprindeligt dannede paa Grundlag af en Analogi med fysiske Fænomener, og vi ere i Psykologien stadigt nødte til at operere med fysiske Analogier; det bliver da et vigtigt Spørgsmaal, hvor langt deres Gyldighed naar. Aarsagssætningen udtrykker ifølge Kant, at der mellem de virkelige Begivenheder i Verden er et analogt Forhold som niellem Grund og Følge i vor Tænkning. Atomteorien og i det Hele den saakaldte mekaniske Naturopfattelse betragtes i den nyeste Tid erkendelsesteoretisk som en stor Analogi, ved hvis Hjælp de kvalitative Forandringer i Naturen kunne beskrives og beregnes.