58 en vis Analogi til Overgangen fra historisk Kritik til Historieskrivning. Historieskriveren former det kritisk behandlede Stof til et Helhedsbillede af Begivenheder og Karakterer; det Fragmentariske, udfyldes, og der gives en Afrunding, ved hvilken Fremstillerens Personlighed nødvendigvis spiller en Rolle med. Den kosmologiske Filosof vil saaledes give os et Helhedsbillede af Tilværelsen paa Grundlag af vor Viden om den; han vil sammenarbejde de spredte Træk til en Totalitet, indenfor hvilken et enkelt Element (Urfænomenet) særligt virker bestemmende, saa det Heles Klangfarve afhænger af det. I Valget af Urfænomen og i Analogiens Gennemførelse gør et afgjort personligt Element sig gældende. Et stort filosofisk System er et Kunstværk, et Drama, i hvilket de enkelte Repliker og Scener slutte sig sammen, snart mere med logisk, snart mere med æstetisk-etisk Harmoni. Aristoteles’, Spinozas og Schopenhauers Systemer frembyde særligt denne Karakter. Denne Kunst vil blive vanskeligere og vanskeligere at øve. Ti den vil for Fremtiden ikke blot forudsætte, at et rigt Stof staar til Raadighed og kan formes med konstruktiv Kraft, men maa ogsaa forudsætte Evne til at undgaa Dogmatiseren, til at hævde Ideernes og Tankebygningernes Betydning uden at forvexle dem med absolute Sandheder. Det gælder, som LESSING sagde, at tænke gymnastisk, ikke dogmatisk. Kunsten vil være den: at forene dristig Tankeudvikling med vaagen kritisk Bevidsthed. Det er denne Side af Sagen, jeg særligt har betonet i min Afhandling Filosofi som Kunst. Tidligere er det kunstneriske Element i filosofisk Tænkning blevet betonet af SCHOPEN- HAUER, som dog mest tænker paa den wvilkaarlige Tilbliven af den afgørende Tankekonstruktion, hvorved Kunstens „Hvad?“ afløser Videnskabens „Hvorfor?“ Naar ogsaa ALBERT LANGE kaldte filosofisk Spekulation for Kunst, tænkte han nærmest paa den i#dealiserende Tendens, Trangen til i ideale Billeder at se et Udtryk for den højeste Virkelighed*!). — Ved det religiøse Problem ville vi møde et Forhold, der er beslægtet med den Overgang fra Videnskab til Kunst, vi her have talt om; kun vil det der dreje sig om en Afslutning af Livsanskuelsen, medens det her drejer sig om en Afslutning af Verdensanskuelsen. —