D9 Det er, som Filosofiens Historie viser, ikke til alle Tider, der er Betingelser til Stede for Udøvelsen af den her omtalte Kunst i stor Stil. En lang Tids Ophoben af Stof og af Synspunkter, en stor Koncentration i Sindet og en ved Skærpelse af Problemerne vakt Tankeenergi maa være til Stede. Vi finde i Filosofiens Historie Systemerne ligge samlede i visse enkelte Perioder, endog tillige bundne til enkelte Steder. Det 5. og 4. Aarhundrede f. Kr. skabte de store græske Systemer, og her var Aten det filosofiske Centralsted. I det 17. Aarhundrede opstod den nyere Tids Hovedsystemer, der bleve til paa Grundlag af Renaissancens og den nys grundlagte Naturvidenskabs mangfoldige Stof og nye Synspunkter; her indtager Holland en central Stilling. Ved Begyndelsen af det 19. Aarhundrede grundlagdes alle den filosofiske Idealismes Systemer i Jena, hvor Kants Disciple mødtes med Goethes Disciple og med Romantikens Forkæmpere. Det er i saadanne Tidspunkter, at Filosofien staar som et af Symptomerne paa Aandslivets Gang; i Mellemtiderne gaar den speciellere Drøftelse af psykologiske, erkendelsesteoretiske og etiske Problemer sin mere stille Gang. — Jeg gaar nu over til at fremdrage de vigtigste Urfænomener, der kunne tjene til systematisk Grundlag og historisk have ydet saadan Tjeneste. 3. Den første Kendsgerning, det ligger nær for Filosofien at betragte som Urfænomen i Tilværelsen, er den, at Tilværelsen i stort Omfang er forstaaelig for os. Vi kunne genkende Fænomener, slutte fra det ene Fænomen til det andet og finde Kontinuitet imellem dem. Selv om vore Hypoteser egentligt ere Arbejdshypoteser, og selv om det gamle, naive Sandhedsbegreb mere og mere maa vige Pladsen for det dynamiske eller symbolske Sandhedsbegreb (se III, 2), saa maa dog selve det Faktum, at vi med vore Evner og vore Metoder til en vis Grad kunne orientere os i Tilværelsen, hænge sammen med dennes Væsen. Metodens Anvendelighed indeholder stedse et Vidnesbyrd om Emnets Beskaffenhed. Tilværelsens Forstaaelighed for os tyder paa en indre Enhed i dens Væsen, der lægger sig for Dagen i den Lovmæssighed, Fænomenernes Gang frembyder. Selve vort Virkelighedskriterium bestaar i den faste Sammenhæng, og det