- Project Runeberg -  Filosofiska problemer /
60

(1902) Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

60 er en naturlig Udvidelse af, hvad Anvendelsen af dette Kriterium godtgør, naar vi i Tilværelsen finde en Ænhedsmagt, ved hvilken de enkelte Elementer og Begivenheder forbindes. Filosofien har en naturlig Tendens til at gaa tilbage til et saadant Princip; Platon og Giordano Bruno, Spinoza og Hegel, Fechner og Lotze arbejdede i denne Retning, og selv Kant har, trods sin store kritiske Betænkelighed, aflagt Vidnesbyrd om denne Tankes Betydning. Medens den populære Tankegang er tilbøjelig til at søge en Afslutning ved at stige op ad Aarsagernes Stige for at ende i en første Aarsag, — en Vej, der kun fører til en endeløs Række, — søger den filosofiske Tænkning hellere sin Afslutning i Dybden end i Længden, idet den besinder sig paa, hvad der er Forudsætningen for, at et rationelt Verdensbillede, hvor hypotetisk det end maatte være, i det Hele kan dannes. Kausaliteten staar her som Urfænomenet, og det er ikke mindst af denne Grund, at Diskussionen om Aarsagsprincipet fylder saa stor en Plads i den nyere Filosofis Historie. Mod den Monisme, som saaledes trænger sig frem, kunde man indvende, at det Karakteristiske for den videnskabelige Forstaaelse af Fænomenerne ikke blot er Antagelsen af en indre Sammenhæng mellem disse, men ogsaa Antagelsen af en Mangfoldighed af Elementer, mellem hvilke den Vexelvirkning finder Sted, som de af Videnskaben fundne Love gælde for. Hvorfor ikke betragte denne Mangfoldighed som Urfænomen, saa at vor Metafysik bliver pluralistisk, ikke monistisk? Svaret paa dette Spørgsmaal er givet i den Kendsgerning, at alle de Egenskaber eller Kræfter, med hvilke vi udstyre Tilværelsens Elementer (hvad enten vi forestille os dem som materielle Atomer eller psykiske Monader), hentes fra den lovmæssige Sammenhæng, i hvilken disse Elementer ere Led. Tingenes Egenskaber ere de konstante Maader, paa hvilke de paavirke hverandre og paavirkes af hverandre. „Kraft“ er her det Element, der for os indeholder Grunden til en Forandring i et eller flere andre Elementer. Saaledes gaar det med de beslægtede Begreber Energi, Evne, Individualitet. Alle disse Begreber ere afledede i Forhold til Begrebet Lov. For Individualitetens Vedkommende maa her ikke blot tænkes paa den Lov, der gælder

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon May 25 17:09:40 2026 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhfilprobl/0074.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free