62 men er stedt i Vorden, saalænge /%an Tilværelsen i det Hele heller ikke være færdig. Tanken, Erkendelsen er jo dog en Del af Tilværelsen! Og naar den er i Vorden, kunde der jo være Mere, som er i Vorden. Det er de store rationalistiske Systemers forunderlige Modsigelse, at sely om de kunde forklare alt Andet, kunde de dog ikke forklare selve den stræbende og arbejdende ‘Tanke, hvis Produkter de ere. Hos Platon og Spinoza, hos Hegel og Boström fremtræder denne Modsigelse. Den kritiske Monisme, som fastholder Tidens Gyldighed og dermed Tilværelsens Uafsluttelighed saavel som Erkendelsens, kan meget vel i sin Verdensanskuelse bygge paa Kausaliteten og Rationaliteten som Urfænomener. Den finder da i Tilværelsen en kæmpende Enhedsmagt, der gennem fremadskridende Udvikling føres ud over det Sporadiske og Modstridende. Maaske opstaar der stedse nye Elementer, der saaledes skulle sammenarbejdes, og Udviklingen maa da stedse begynde paa ny. Tankens eget Arbejde bliver herved set i en kosmisk Belysning: en konstant Sammenhæng mellem vore Metoder og Hypoteser og Tilværelsens reale Processer er jo det Maal, Tanken sætter sig (selv naar den ombytter det statiske Sandhedsbegreb med det dynamiske); lykkes det Tanken at nærme sig til dette Maal, vil Tilværelsen derved være bleven mere rationel, end den forud var, idet et nyt konstant og harmonisk Forhold er realiseret. Den Tænker, hvem det gives at arbejde fremad i denne Retning, kan med Rette sige: „Ort für Ort sind wir im Innern“ — hvor fjernt og ophøjet Tankens højeste Ideal end staar for ham. 4. Kunne vi ikke forsøge en real, positiv Bestemmelse af det Enhedsprincip, som efter den nys udviklede Hypotese holder Tilværelsen sammen i dens Inderste? — Ethvert Forsøg i denne Retning maa i særligt høj Grad gøre Brug af Analogi. Vi have her ikke saa fundamental en Kendsgerning at vise hen til som ved Opstillingen af hin Hypotese, hvor vi kunde støtte os til Tilværelsesproblemets Sammenhæng med Erkendelsesproblemet. Ved en nærmere Bestemmelse af Tilværelsesprincipet vil Tanken henledes paa den mest fundamentale Forskel, de os tilgængelige Fænomener frembyde: Forskellen mellem det Aandelige og