63 det Materielle. Der synes her at være bundet Valg for ethvert Forsøg i kosmologisk Retning, Hvorledes jeg rent metodisk og empirisk stiller mig til Problemet om Forholdet mellem Aand og Materie, har jeg allerede udviklet (II, 3). Men Spørgsmaalet kommer her igen fra et andet Synspunkt. Ti hvad enten vi metodisk og empirisk ere Dualister, Materialister eller Monister, kan der spørges, hvorledes vi tænke os Tilværelsens fundamentale Væsen, — hvilket det til Grund liggende Attribut er, det, under hvilket vi tilsidst — naar vi tænke vor sidste Tanke — tænke os Tilværelsen. Lægger jeg Analogien med det i Rummet Udstrakte og Bevægelige til Grund, saa bliver min Metafysik, ikke blot min Metode, materialistisk. Som afsluttende Hypotese har Materialismen det Fortrin, at den giver os Billedet af en stor Kontinuitet, og at vi ikke behøve at forlade det Anskuelige. Materialismen er en barnlig og naiv Opfattelse; den er Menneskets første Filosofi. Men stadigt øver Indtrykket af den materielle Verdens Sammenhæng og Omfang en overvældende Magt, saa at Forsøg i materialistisk Retning atter og atter komme frem, selv om de efter den kritiske Filosofis Fremtræden ikke kunne møde med den dogmatiske Sikkerhed som tidligere. De ville stedse strande dels paa Umuligheden af at føre det Aandelige tilbage til det Materielle, dels paa den erkendelsesteoretiske Betænkelighed, at det Materielle have vi stedse kun som Objekt for Bevidstheden, og at der, hvis Materialismen havde Ret, ikke kunde existere Noget, for hvilket det Materielle kunde blive Objekt eller Fænomen. HOBBES, hvis Tænkning gik stærkt i materialistisk Retning, stansede dog netop ved den Betragtning, at af alle Fænomener er selve det, at Noget kan blive Fænomen for os, det vigtigste. I Modsætning til Materialismen lægger den metafysiske Idealisme Analogien med de aandelige Fænomener til Grund. Den kan empirisk hylde Dualismen (som LOTZE) eller Materialismen (som SCHOPENHAUER) eller den spinozistiske Monisme (som LEIBNIZ, FECHNER og WUNDT). Den sidste Tanke er i alle Former den, at kun Analogien med de aandelige Tilstande, vi kende fra os selv, giver os en Nøgle til Forstaaelse af Tilværelsens