Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
65
forskel i vor Erfarings Indhold; men der vil intet Bevis kunne
føres for, at der i Tilværelsen ikke findes andre Grundformer
(„Attributer“) end disse to. Skal Tilværelsesproblemet løses ud
fra menneskelig Erfaring, saa maa en af hine to Muligheder
vælges. Men Spørgsmaalet er, om vor Erfaring frembyder os
Elementer nok til en virkelig Løsning. Tilværelsens Rigdom
kan jo være meget større end vor Erfarings Muligheder. Atter
her kan det gælde, at Verden er stor og vor Hjerne lille; atter
her støde vi paa det Irrationelle. Kunde det bevises, at
Forskellen mellem Aand og Materie var kontradiktorisk, ikke
kontrær, altsaa at der forelaa et absolut Enten-Eller, vilde
Tilværelsesproblemet være simplere, end det er — og dog mere
indviklet, end Mennesketanken, der er tilbøjelig til at mene sig
fuldt udrustet til religiøse og metafysiske Spekulationer, ofte
mente. Den kritiske Monisme, som stræber at fastholde
Enhedstanken uden at dogmatisere, maa indskærpe, at vi her mangle
Betingelser for en fuldstændig Løsning. At der er Mulighed for
flere Former, end vor Erfaring frembyder, kan tyde paa, at hele
Problemet ligger dybere, end man har formodet. Der kunde jo
f. Ex. gives en Grundegenskab ved Tilværelsen, af hvilken baade
Aand og Materie vare Følger, og Problemets Uløselighed for os
kunde komme af, at vi ikke kende denne Grundegenskab.
5. Et tredie Urfænomen have vi, naar vi have truffet vort
Valg mellem Bestaaen og Udvikling (Væren og Vorden). Den
antike Tænkning var gennemgaaende tilbøjelig til at holde paa
bestaaende Væren; den var en Begrebsfilosofi, der fremfor Alt
søgte at føre Fænomenerne tilbage til faste Artsbegreber.
Platons Ideiære danner her Højdepunktet (Smlg. II, 1). Og den —
eller den samme Aandsretning, som har fundet Udtryk i den —
kommer ikke sjeldent frem ogsaa i den nyere Forskning, og det
ikke blot i Filosofien, men overalt i Videnskaben, hvor der
kæmpes for faste, uforanderlige Arter eller Typer. Selvy hvor
den antike Tænkning antog en Udvikling, var den særligt
tilbøjelig til at antage en rytmisk Proces, der atter og atter førte
de samme Tilstande og Begivenheder med sig. Udviklingen
som en stedse fremadskridende Række af Forandringer er en
moderne Ide, som skyldes udvidet Erfaring baade paa Historiens
9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Mon May 25 17:09:40 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/hhfilprobl/0079.html