- Project Runeberg -  Filosofiska problemer /
71

(1902) Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

71 fredsstillelse opstaar, opmærksomme paa, at der har været et Hul i vor Existens; undertiden mærkes dette Hul forud og volder et Savn eller fremkalder Drift og Begær. Naar det Værdifulde ikke umiddelbart falder i vor Lod, gøre vi det til Formaal og søge Miđdler til at opnaa det. Hvad der staar som Middel til at opnaa et umiddelbart Værdifuldt, faar middelbar Værdi for os. I vore Værdier og vore Formaal kundgør sig vor Følelses og vor Villies inderste Væsen. Ligesom Begrebet Formaal afhænger af Begrebet Værdi, saaledes afhænger ogsaa Begrebet Norm af Begrebet Formaal: Normen er Regelen for den Virksomhed, der er nødvendig for Formaalets Opnaaelse**). — Det fik en skæbnesvanger Indflydelse paa Vurderingsproblemets Behandling, at IMMANUEL KANT vilde vende Forholdet om og udlede Begreberne Formaal og Værdi af Begrebet Norm („Lov“). Det er en psykologisk Umulighed. Nu viser Erfaring, at der for forskellige Individer, og for samme Individ til forskellige Tider, gælde forskellige Værdier. Jeg har allerede nævnt Erkendelsens Værdi; foruden den er især at nævne de Værdier, der ere knyttede til Selvopholdelsestrangen og til Livets Bestaaen og Udvikling i større eller mindre Kredse, — til Bevægelse og Virksomhed, — til Billeder (Virkelighedens eller Fantasiens) o.s. v. Skal der anstilles en Sammenligning mellem forskellige Værdier, — og enhver bevidst Vurdering bestaar i en saadan Sammenligning, — saa maa der forudsættes en Grundværdi, ud fra hvilken de forskellige Værdiers Rangfølge kan fastsættes. En bestemt Værdi maa lægges til Grund og afgive Maalestokken for alle andre Værdier, dersom konsekvent Tænkning og Drøftelse skal blive mulig paa Værdiernes Omraade. Ud fra en given Grundværdi kan der saa — under Forudsætning af tilstrækkelig Erfaring — konstrueres et Vurderingssystem, i hvilket hver enkelt Værdi faar sin Plads efter sit Forhold til Grundværdien. Tænkning, „praktisk Fornuft“ behøves for at bestemme dette Forhold, og tillige for at finde Midler og Veje til at frembringe eller udfinde de enkelte Værdier under visse givne Forhold. Men paa bar Grund er ingen Vurdering (eller „Omvurdering“) mulig. Begrebet Grundværdi er indenfor Vurderingsproblemet (altsaa i Etik og Religions-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon May 25 17:09:40 2026 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhfilprobl/0085.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free