Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78
delse af Underordningen af Øjeblikke og specielle Drifter under
Livshelheden. Kontinuitet betyder ikke Forskelsløshed, men
Indordning af Forskellighederne i en Trinrække. Livet som
Helhed kan stedse kræves til Regnskab af det enkelte
Livselement. Det vil stedse staa som en Ufuldkommenhed, naar et
Øjeblik, en Livsperiode, en Evne, en Drift gøres til blotte Midler,
uden at faa selvstændig Værdi. Kunsten vil være at lade dem
paa én Gang have umiddelbar og middelbar Værdi. — Og
forsaavidt Øjeblikkets eller Specialitetens Etik optræder i absolut
Form og proklamerer det enkelte Moments eller Elements
Suverænitet, vil man ofte finde den Forudsætning ligge til Grund,
at Livet som Helhed repræsenteres af eller er koncentreret i det
enkelte Øjeblik eller i den enkelte Trang, saa at alle andre
Hensyn blegne. Saaledes er det i Opofrelsens store Øjeblikke, hvor
Mennesket — som ARISTOTELES siger — „hellere vil udføre én
stor og skøn Handling end mange smaa“, og saaledes er det,
hvor Mennesket i den enkelte Evnes specielle Udvikling ser sit
hele Livs Kald. Eller man tror paa en Harmoni mellem alle
Livets forskellige Øjeblikke, saa at fuldkommen Opgaaen i hvert
af dem bliver mulig, uden at det enkelte Øjebliks Tilfredsstillelse
berøver de andre Øjeblikke Noget. Saaledes synes ARISTIPPOS
at have tænkt sig det. Eller det Højeste sættes i en Svæven
over de enkelte Øjeblikke og Sysler med Mulighed for
vilkaarligt og uden at bindes at slaa ned paa det enkelte Punkt for en
Stund. Saaledes i den af S. KIERKEGAARD i 1. Del af Enten-Eller
skildrede „æstetiske“ Livsanskuelse. Under alle disse Former
ligger tydeligt et Henblik til Livshelheden bagved.
Erfares der en Modsigelse mellem det Momentane eller
Sporadiske og Helhedstrangen, vil der opstaa en mere eller mindre
bevidst og mere eller mindre energisk Stræben efter at udvikle
Personligheden til et Kunstværk, hvor hvert enkelt Øjeblik og
hver enkelt Evne faar sin Plads og kommer til sin Ret. Intet
Element i det personlige Liv betragtes da som blot Middel, men
stedse tillige som Formaal, Hvad der er Middel eller
Gennemgangspunkt for Personlighedens Udvikling, skal saavidt muligt
sely have umiddelbar Værdi. Det er den græske
(platonisk-aristoteliske) Etiks uforglemmelige Grundtanke om Sjælelivets harmoniske
10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Mon May 25 17:09:40 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/hhfilprobl/0087.html