78 delse af Underordningen af Øjeblikke og specielle Drifter under Livshelheden. Kontinuitet betyder ikke Forskelsløshed, men Indordning af Forskellighederne i en Trinrække. Livet som Helhed kan stedse kræves til Regnskab af det enkelte Livselement. Det vil stedse staa som en Ufuldkommenhed, naar et Øjeblik, en Livsperiode, en Evne, en Drift gøres til blotte Midler, uden at faa selvstændig Værdi. Kunsten vil være at lade dem paa én Gang have umiddelbar og middelbar Værdi. — Og forsaavidt Øjeblikkets eller Specialitetens Etik optræder i absolut Form og proklamerer det enkelte Moments eller Elements Suverænitet, vil man ofte finde den Forudsætning ligge til Grund, at Livet som Helhed repræsenteres af eller er koncentreret i det enkelte Øjeblik eller i den enkelte Trang, saa at alle andre Hensyn blegne. Saaledes er det i Opofrelsens store Øjeblikke, hvor Mennesket — som ARISTOTELES siger — „hellere vil udføre én stor og skøn Handling end mange smaa“, og saaledes er det, hvor Mennesket i den enkelte Evnes specielle Udvikling ser sit hele Livs Kald. Eller man tror paa en Harmoni mellem alle Livets forskellige Øjeblikke, saa at fuldkommen Opgaaen i hvert af dem bliver mulig, uden at det enkelte Øjebliks Tilfredsstillelse berøver de andre Øjeblikke Noget. Saaledes synes ARISTIPPOS at have tænkt sig det. Eller det Højeste sættes i en Svæven over de enkelte Øjeblikke og Sysler med Mulighed for vilkaarligt og uden at bindes at slaa ned paa det enkelte Punkt for en Stund. Saaledes i den af S. KIERKEGAARD i 1. Del af Enten-Eller skildrede „æstetiske“ Livsanskuelse. Under alle disse Former ligger tydeligt et Henblik til Livshelheden bagved. Erfares der en Modsigelse mellem det Momentane eller Sporadiske og Helhedstrangen, vil der opstaa en mere eller mindre bevidst og mere eller mindre energisk Stræben efter at udvikle Personligheden til et Kunstværk, hvor hvert enkelt Øjeblik og hver enkelt Evne faar sin Plads og kommer til sin Ret. Intet Element i det personlige Liv betragtes da som blot Middel, men stedse tillige som Formaal, Hvad der er Middel eller Gennemgangspunkt for Personlighedens Udvikling, skal saavidt muligt sely have umiddelbar Værdi. Det er den græske (platonisk-aristoteliske) Etiks uforglemmelige Grundtanke om Sjælelivets harmoniske 10