76 gives forskellige Værdier, der gøre Fordring paa at være Grundværdier, drøftede han ikke nærmere. En Grundværdi danner sig ved en psykologisk og historisk Proces, der forudsætter flere virkende Elementer end logisk Konsekvens og Kundskab om Fakta. Gennem Motiv- og Værdiforskydning ^) kan en Grundværdi gaa over til en anden; men medens en saadan fundamental Forandring paa Foølelses- og Villieslivets Omraade gaar for sig, vil det ikke nytte at ræsonnere ud fra de Forudsætninger, som først komme til Stede, naar Processen er endt. Ved Opdragelsen kan man ikke uden videre argumentere med Barnet ud fra de Voxnes Forudsætninger; Barnet skal jo netop først erhverve sig disse Forudsætninger. Og saaledes gaar det ogsaa med den store Opdragelsesproces, der gaar for sig i Historien. Under Opdragelsen og Udviklingen virke naturligvis andre Grundmotiyer end de, der først blive Resultatet af den hele Proces. Den, der opdrages, vil derfor ikke rationelt kunne forstaa det System, han opdrages efter. „Wer kann der Raupe, die im Staube kriecht, von ihrem künftigen Futter sprechen?“ Der foregaar nu ikke en jevnt fremskridende Opdragelse i Historien fra primitive Grundværdier til højere (det vil sige: til saadanne, som de, der have erhvervet dem, kalde højere i Sammenligning med de primitive). Historien er Grundværdiernes store Kampplads. Her staar Individ mod Individ, Individ og Samfund mod hinanden, og Samfund staar mod Samfund, og det er ofte først efter stærke Brydninger, at en ny Grundværdi kan fæstnes i Menneskenes Sind. Et Exempel herpaa er den Maade, paa hvilken Alexanders og Romernes Erobringer have banet Vejen for den almindelige Humanitetsfølelses Udvikling. Under denne store Kamp kan den etiske Tænkning kun indirekte spille en Rolle med: ved at drage de bestemte Konsekvenser af hvert enkelt Stade og ved at belyse disse Konsekvensers Betydning ved saa mange Erfaringer som muligt, — altsaa ved at fremme Selverkendelsen i Sokrates’ Aand. I selve Kampen eller Opdragelsen gælder det om en Kunst; Videnskaben slaar ikke til, saa betydningsfuldt et Bidrag den end ofte kan give. Men Kontinuitetsprincipet forlade vi ikke, fordi vi staa ved