79 problematisk, hænger sammen med, at der er indtraadt en Arbejdsdeling, en Differentiation paa det aandelige Livs Omraade. I Religionens klassiske Tider staar den som den ene, koncentrerede Form, i hvilken alle Aandslivets Fornødenheder tilfredsstilles; Religionen er som saadan ikke blot Hjælp og Trøst, men er Poesi, Moral og Videnskab, eller den formaar i hvert Tilfælde at optage disse Omraađer i sig paa organisk Maade. Efterat disse forskellige Omraader have emanciperet sig, og hvert for sig udvikler sig efter sine egne Love, bliver der Spørgsmaal om, hvorvidt Aandslivet — hvad Værdi angaar — har bevaret sin Kontinuitet under denne Overgang fra Koncentration til Differentiation. At der er en psykologisk og historisk Kontinuitet til Stede, er der ingen Grund til at tvivle om; men er der ikke for det menneskelige Livy gaaet Værdi tabt ved hin Overgang? Svarene paa dette Spørgsmaal lyde højst forskelligt. Nogle lade sig nøje med, at de samme Dogmer læres endnu som i gamle Dage. Derimod hævdes fra anden Side, at denne dogmatiske Kontinuitet Intet’betyder: det Væsentlige er, om Livet føres paa samme Maade, — om der er etisk Kontinuitet, — om „det nye Testamentes Kristendom“ endnu er til. Og endeligt er der dem, der mene, at med den kulturhistoriske Arbejdsdeling er Religionens Tid forbi, og at dette intet Værditab betyder, men tvertimod er en Vinding for Aandsliyet. Foruden disse Hovedstandpunkter, der selv kunne fremtræde i forskellige Nuancer, gives der en Række forskellige mindre karakteristiske Standpunkter. Spørgsmaalets Besvarelse afhænger naturligvis af, hvad man anser for det Væsentlige i Religionen. Kontinuiteten kan ikke fremtræde i saadanne Træk, der skille de forskellige Religioner og religiøse Standpunkter fra hverandre; man maa opsøge de dybest bevægende Tendenser, der kunne aabenbare sig under højst forskellige Former, og som maaske ogsaa kunne vedblive at virke, efterat den kulturhistoriske Arbejdsdeling er traadt i Kraft. Dette er Religionsfilosofiens Opgave, som den især søger at løse ad to Veje. For det første anstiller den en Sammenligning mellem Religionen og andre Sider af Aandslivet for at