80 finde, i hvilken Egn af Aandsliyvet Religionen hører hjemme; den søger at bestemme Religionens psykologiske Sted. Og for det Andet anstiller den en Sammenligning mellem de vigtigste historiske Former for Religion for at se, om den fundne psykologiske Bestemmelse vinder Bekræftelse i Erfaringen 5). Ved begge Undersøgelser ville vi faa Lejlighed til at se, at det ikke blot er Kontinuitetsprincipet, der fører til at stille det religiøse Problem, men at ogsaa selve Begrebet Religion hænger meget nøje sammen med dette Princip. 6. Den religiøse Følelse kan stilles i et klart og simpelt Forhold til de andre Følelser, naar den opfattes som bestemt ved de Erfaringer, Mennesket gør angaaende Værdiernes Skæbne i Virkelighedens Verden. Derved ses den paa en Gang i sin Forskel fra og i sin Sammenhæng med de andre Følelser. Til enhver Følelse svarer en Værdi. Livsfølelsen, den intellektuelle, den æstetiske og den etiske Følelse kundgøre saaledes forskellige Arter af Værdi. Livets Opretholdelse og Udvikling, Sandheden, Skønheden og Godheden ere Værdier, Mennesket kan have Del i uden religiøs Følelse. Men naar det viser sig, at Liv, Sandhed, Skønhed og Godhed maa kæmpe for at bestaa i Verden, opstaar der en ejendommelig Følelse, som ikke længere bestemmes ved selye hine Værdier i og for sig, men ved deres Bestaaen, Fremgang eller Tilbagegang i Tilværelsen, saavidt Mennesket formaar at overskue denne. De Erfaringer, Mennesket gør herom, ville kunne afføde en Trang til Tro paa, at Værdierne bestaa, selv hvor de i den Virkelighed, Mennesket kan overskue, ikke længere kundgøre sig, eller sely om de ikke længere fremtræde i de samme Former som hidtil. Mest tilbøjelig vil Mennesket være til at antage, at den Værdi, der bestaar, er den samme, han hidtil har været delagtig i; men han vil kunne udvikle sig til at fastholde, at de empiriske Værdier maa gaa under, for at en højere og mere omfattende Værdisammenhæng kan ske Fyldest. Af Menneskenes Forestillinger om en Gudeverden og om et hinsidigt Liv lærer man at kende, hvilke Værdier der har ligget deres Hjerter nærmest, og i hvilken Grad de have forsonet sig med den Tanke, at de empiriske Værdier maa undergaa en mere eller mindre væsentlig Metamorfose, for