S1 at en Værdiens Bestaaen skal være mulig. Tilsidst bliver det, der bestaar, Noget, som intet Øje har set og intet Øre har hørt. Den religiøse Tro hævder en Kontinuitet paa Værdiernes Omraade ud over enhver mulig Erfaring. Denne Værdikontinuitet kan være af forskelligt Indhold og Omfang. Men der vil være en Tendens til at udstrække den ud over den menneskelige Verden og opfatte Tilværelsen som et Hjemsted for Værdiers Udvikling og Bestaaen. Denne religiøse Kontinuitetstro danner en Analogi til den intellektuelle Forudsætning om Tilværelsens Rationalitet (III), og de Vanskeligheder, den har at kæmpe med, ere ogsaa analoge. Den religiøse Tro vil særligt have en vis Lighed med (og en vis Sympati med) den metafysiske Idealisme (FV54). Men den staar og falder ikke med denne. Det Væsentlige i den religiøse Tro er ikke den intellektuelle Tilfredsstillelse, den kan yde. Den Kreds af Forestillinger, i hvilken Religionen udtrykkes, hører ikke til dens inderste psykologiske Væsen. Det Centrale i Religionen er — hvis den givne psykologiske Bestemmelse er rigtig — en Foølelses- og Villiesinteresse. Intellektuelt spørge vi kun om Genkendelse (Identitet), Konsekvens (Rationalitet) og Aarsagssammenhæng (Kausalitet) (III, 1). Troen er stedse kun Genstand for Videnskab, ikke selv Videnskab. Den opstaar ved det harmoniske eller disharmoniske Forhold mellem det Billede af Virkeligheden, Erkendelsen giver Mennesket, og de Værdier, der for Mennesket staa som de højeste. Muligvis gælder den Forskel, vi ere nødte til at gøre mellem Værdi og Virkelighed, kun fra et menneskeligt Standpunkt. Men — andet Standpunkt kunne vi nu engang ikke indtage. Troen paa Værdiens Bestaaen kan sely faa Værdi ved at holde Modet oppe under Kampen for Livet og ved at anspore til at finde nye Værdier som Ækvivalenter for de Værdier, der forsvinde. Sely den, der antager, at Religionens Tid er forbi, — en Antagelse, der, naar den skal være mere end en Paastand eller et Ønske, maa begrundes erkendelsesteoretisk, psykologisk og etisk, — selv han vil dog sikkert føle Trang til at finde AÆkvivalenter for det Værditab, der lides ved Religionens Forsvinden. I denne Forstand existerer der et religiøst Problem 11