82 ogsaa for den, der mener, at Religionens Kærne forsvinder med dens Skal. Religionen faar nemlig ved at hævde Værdiens Bestaaen selv Værdi, Værdi i anden Potens. Og den betegner særligt en af de mest koncentrerede Former for Aandsliv, Erfaringen frembyder: den staar, hvor den er ægte og oprindelig, som det samlede Resultat af Menneskets Følelses- og Villiesliv, og den skaffer sig Udtryk i de vældigste og ædleste Billeder, Menneskets Forestillingsliv raader over. Sandsynligvis vil denne koncentrerede Livsproces stedse ytre sig under nye Former — hvad enten man saa vil vedblive at bruge Ordet Religion eller ikke. 7. En Bekræftelse af den fremsatte Karakteristik af det Væsentlige i Religionen kan søges deri, at Forskellighederne mellem Religionerne eller de religiøse Standpunkter indbyrdes simpelt og let kunne forklares ud fra den. Disse Forskelligheder bero nemlig dels paa Forskelligheder i de Værdier, paa hvis Bestaaen der tros, dels paa Forskelligheder i den Opfattelse af Virkeligheden, der ligger til Grund, dels paa Forskelligheder i Erfaringen angaaende Forholdet mellem Værdierne og Virkeligheden. Forskellene med Hensyn til Værdierne fremtræde i de historiske Religioner i det, man betragter som Gudernes Opgave, — det, man tænker sig Guderne kæmpe for, — eller, for at bruge et Udtryk af PLATON, i det, der gør Gud guddommelig). Det kan være den rent fysiske Livsopholdelse og de til den knyttede Nydelser, eller det kan være det Gode, Skønne og Sande. Religionshistorikerne fremhæve Overgangen fra Naturreligion til etisk Religion som den betydningsfuldeste indenfor Religionshistorien; men denne Overgang beror netop paa en Overgang fra de mere elementære Værdier til de ideelle Værdier som det, der ligger til Grund ved Forholdet til Guderne, — det, Guderne værne om, og som de selv skylde deres Guddommelighed. Tillige falder det mere udvortes Forhold mellem de Magter, Mennesket tror sig i Forhold til, og det, disse Magter værne om, bort, og Guderne sely blive mere umiddelbare Repræsentanter for det Værdifulde, de hævde, ja blive Et dermed. En stedse inderligere Sammenhæng mellem det Religiøse og det Etiske kan spores i Religionens Udvikling, og Religionen tenderer mere og mere til at bliye en Projektion af det Etiske.