os] a 3 Naar Virkelighedsbilledet ændres ved fremadskridende Erkendelse, sker der en ikke mindre afgørende Ændring i Religionens Karakter, end naar de til Grund liggende Værdier ændres. De mest iøjnefaldende religiøse Kriser skyldes ny Virkelighedsopfattelse. Religionen har her gennemgaaende forholdt sig receptivt til den ad anden Vej udviklede Erkendelse, men lar bagefter søgt at optage den og bruge den som Grundlag for sine Billeder. Saaledes have successivt Animismen, Stjernekundskaben, Sjælevandringslæren, indisk og græsk Filosofi, Kopernikanismen og nyere Naturvidenskab, spekulativ og kritisk Filosofi grebet ind, snart som velkomne Former for religiøst Forestillingsliv, snart som udvidende Impulser, snart som fjendtlige Tendenser. Men det Afgørende vil stedse være #Æorholdet mellem Værdierne og Virkeligheden. Alt efter som dette Forhold fremtræder i Menneskets Livserfaring som harmonisk eller disharmonisk, vil Religionen faa en forskellig Karakter, og i de højeste Religioner ville baade Livets Disharmonier og dets Harmonier finde deres Plads; den religiøse Stemning vil dér først naa Højde og Fasthed, naar den gennem Brydning og Lidelse har arbejdet sig frem til Saligheden. Disharmoniernes Styrke bliyer da kun et Vidnesbyrd for den sejrende Harmonis Styrke. Men dertil kommer et andet Forhold. Religionen vil faa en forskellig Karakter, alt efter som det højeste Værdifulde tænkes i evig Bestaaen, hævet over al Vorden og Forandring, saa at Livet i Tiden tilsidst er en Illusion, eller om det Værdifulde selv udfolder sig i Tiden og kæmper for sin Bestaaen under Forandringernes Forløb. Paa denne Forskel beror Modsætningen mellem den indisk-græske Religionstype og den persisk-kristelige Religionstype. Det synes saaledes ikke at være nogen fremmed Maalestok, vi anlægge paa Religionerne, naar vi karakterisere og vurdere dem efter den Maade, hvorpaa, og den Grad, hvori Principet om Værdiens Bestaaen fremtræder i dem. Det er en Maalestok, der naturligt frembyder sig for en sammenlignende Betragtning af Religionernes og de religiøse Standpunkters Historie. Den anden af de nævnte Religionstyper staar i Historien