84 som den sejrende. Den har sikkert ikke naaet sin definitive Form. Hvis den vil komme til at antage nye Former, vil det som i Fortiden skyldes profetiske Personligheder. Kun de formaa at væve Guddommen et nyt Klædebon. For Filosofen er den væsentlige Interesse den at paavise, at saalænge der bestaar et religiøst Problem, hænger dette nøje sammen dels med Kontinuitetstrangen, dels med Tidsforholdet, dels med de etiske Værdier. Slægtskabet og den indre Sammenhæng mellem Menneskeaandens store Problemer, de praktiske som de teoretiske, træder her tydeligt frem. Og ved alle Problemerne ende vi — naar vi se Modsætningen i dens skarpeste Form — i den evige Strid, en Strid, i hvilken Menneskenes aandelige Kræfter stedse paany skulle prøves. Men fordi vi ikke kunne løse de store Problemer, kunne vi dog se Vejen, der fører fremad saaledes, at baade Tankens og Livets Ret hævdes. Problemernes Uløselighed betyder egentligt kun, at hvor langt vi end naa i vor Forsken og Tænken, danner der sig stedse nye Horizonter for os, nye Maal og nye Opgaver.