86 phenomenon, we are under the illusion of psychologism. If, on the other hand, we force the views of the real life, the personal categories, upon the scientific psychophysical phenomena, we are under the illusion of mysticism. The result on both are the same. We lose the truth of life and the truth of science.“ 11) (S. 18). DESCARTES (Synopsis meditationum) lærer, at alle Substanser ere uforgængelige, men at det kun er corpus in genere sumptum, der er Substans, ikke f. Ex. corpus humanum; enhver Sjæl derimod er pura substantia, som ikke forandres, hvormeget end dens enkelte accidentia (Tanker, Følelser og Villiesytringer) skifte. — I sit Skrift Cogitata metaphysica (I c. 11) siger SPINOZA (ud fra det kartesianske Standpunkt, hvorpaa han i dette Skrift væsentligt stiller sig): Si ad totam Naturam materiæ attendamus, illi nihil novi accedit; at respectu rerum particularium aliqvo modo potest dici, illi aliquid novi accedere. Qvod an etiam locum habet in rebus spiritualibus, non videtur: nam ila [9: spiritualia] ab invicem ita dependere non apparet [Sjælene afhænge ikke saaledes af hverandre, som Legemerne afhænge af hverandre]. Senere kom Spinoza til en anden Opfattelse. 12) (S. 183). Støttet til sin Fortolkning af Aristoteles’ „aktive Fornuft“ lærer AVERROES (se om ham RENAN: Averroës et VAverroisme. Paris 1852), at medens de enkelte Sjæle opstaa og forgaa, bestaar intellectus universalis, den Verdđenstanke, der virker i de enkelte Sjæles Tænkning. I Middelalderen fornyedes denne Lære bl. A. af SIGER AF BRABANT i hans nyligt af Mandonnet udgivne Qvæstiones de anima intellectiva. (Mandonnet: Siger de Brabant et l'Averroïsme latin au 13’ siècle. Fribourg 1899). Den hele Lære om Aandens aktuelle Bestaaen gaar tilbage til Neoplatonismen. (Se PLOTINOS: Ennead. V, 9, 6). — Om SPINOZAS Lære om intellectus infinitus og idea dei se Den nyere Filosofis Historie. I. p. 290; om HEGEL ib. II, p 165. 12) (S. 14). MAXWELL: Scientific papers. Vol. II. Cambridge 1890. p. 759. Kort forud for den citerede Ytring bemærker Maxwell, at medens man nu til Dags i Reglen har opgivet den Tanke, at Sjælen skulde kunne findes et Sted i Hjernen ad anatomisk Vej, har den Tanke holdt sig længere, at man ved at forfølge de materielle Processer tilstrækkeligt langt tilbage vil komme til en materiel Proces, der er bevirket af Sjælen. Det er mod denne Mulighed, den citerede Ytring er rettet. Smlgn. SPINOZA: Ethica 1I, 2. Schol. — Til et lignende Resultat som Maxwells Opfattelse af Energisætningen fører ogsaa hans Opfattelse af Inertisætningen i hans Skrift Matter and Motion $ 41. — Smlgn. min Psykologi! p. 36 og mine Psykologiske Undersøgelser. p. 82—86. 13) (S. 14). CARL LANGE: Nydelsernes Fysiologi. København 1899 p. 45. 1) (S. 15). MÜNSTERBERG: Psychology and Life. p. 127: Mental facts, as they are not quantitative, cannot enter into any causal equation. 13) (S. 16). FLECHSIG: Gehirn und Seele?. Leipzig 1896. p. 24 f. 16) (S. 17). Smlgn. Kritiken af Flechsigs Teori hos O. VOGT (Flechsigs Associationscentrenlehve, ihre Anhänger und Gegner. Zeitschrift für Hypnotismus. V, 6) og ALB. ADAMKIEWICZ (Die Grosshirnsrinde als Organ der Seele. Wiesbaden 1902. p. 75 f.). 17) (S. 18). MÜNSTERBERG: Psychology and Life. p. 172: The reality of the will and feeling and judgment do not belong to te describable world. — p. 208; The subjective attitude is never object; it is never perceived. 18) (S8. 20). Den nyere Filosofis Historie. I p. 334—336. 19) (S. 21). Smlgn. min Psykologi V By 6. 20) (S. 24). Se den interessante Diskussion om Ze parallélisme psycho-