87 physique et la Métaphysique positive i Bulletin de la société française de Philosophie. Juin 1901. Bergson bemærkede under denne Diskussion bl. A, (p. 51).: Étant donné un état psychologique, la partie jouable de cet état, celle qui se traduirait par une attitude du corps ou par des actions du corps, est représentée dans le cerveau: le reste en est indépendant et n’a pas d'équivalent cérébral. De sorte qu'à un même état cérébral donné peuvent correspondre bien des états psychologiques différents, mais non pas des état quelconques. Ce sont des états psychologiques qui ont tous en commun le même „schéma moteur“. 21) (S. 25). Et Exempel herpaa har jeg anført i min Psykologi. 4. Udg p. 67 Note. 22) (S. 26). Smlgn. min Psykologi VII B, 4. Psykologiske Undersøgelser. p. 67—81. — Søren Kierkegaard som Filosof. p. 14—81. — EBBINGHAUS: Grundziige der Psychologie. I p. 168 (smlgn. ogsaa hans Artikel i Zeitschrift für Psychologie IX p. 201) og EHRENFELLS: Werttheorie. I p. 245—249, slutte af Ikkeiagttageligheden af Villien, at Villien ikke er et særligt psykisk Element. Smlgn. min Kritik af sidstnævnte Skrift i Göttinger gel. Anzeigen. 1900 p. 742 f. 23) (S. 26). Se nærmere herom i min Psykologi II, 5; IV, 7 e; V B, 5; VI A, 1; B, 4—5. 24) (S. 27). OSTWALD søger i sin Naturphilosophie (Leipzig 1902) at vise, at Begrebet Energi er det fundamentale naturvidenskabelige Begreb, og da nu ogsaa Bevidsthedsfænomenerne (med Kant) maa opfattes som Virksomhedsytringer (Bethätigungen), saa bliver det ogsaa det fundamentale psykologiske Begreb. Men om Forholdet mellem de to Arter af Energi udtaler han sig ikke med Klarhed. Snart kaldes selve Bevidshedsprocesserne „energetiske“ (p. 394), snart siges Bevidstheden at være betinget af Nervesystemets Energi (p. 396), snart defineres aandelig Energi som „bevidst e/ler ubevidst Nerveenergi“ (p. 398). 23) (S. 28). Se om de forskellige Arter af Genkendelse mine Psykologiske Undersøgelser. p. 35 f. 26) (S. 29). Se Det psykologiske Grundlag for logiske Domme. p. 32 f. 27) (8. 30). Se Det psykol. Grundlag. Kap. 6. 28) (S. 32). HOBBES: Logica. Cap. 3 (§§ 8—9); Physica. Cap. 25 (§ 1). (Dog lærer Hobbes et andet Sted, at det er Analysen ud fra det Givne, der fører os til Principerne: Analytica est ars ratiocinandi a supposito ad principia, id est ad propositiones primas vel ex primis demonstratas, qvot sufficiunt ad suppositi veritatem vel falsitatem demonstrandam. De rationibus motuum et magnitudinum. Cap. 20 (§ 6).) — FICHTE: Grundlage der gesammten Wissenschaftslehre. $ 1. — S. KIERKEGAARD: Uvidenskabelig Efterskrift. p. 83. KROMAN: Vor Naturerkendelse. p. 210—274. 29) (S8. 33). ERNST MACH: Beiträge zur Analyse der Empfindungen’. p.144. 30) (S. 33). MAXWELL: Scientific Papers. II. p. 360. — H. HERTZ: Finleitung. (Werke III. p. 1 f.). — Smlgn. en interessant Diskussion De la valeur des lois physiques i Bulletin de la société française de philosophie. Mai 1901. 31) (8. 36). Kritik der reinen Vernunft. p. 653. 31 b) (S. 38). Den nyere Filosofis Historie. II. p. 114 f; 2292. 31 e) (S. 38). Udtrykket „statisk Sandhedsbegreb“ blev brugt — med en noget forskellig Motivering — af LOUIS WEBER paa den filosofiske Kongres i Paris 1900. 32) (S. 39). Den nyere Filosofis Historie. I. p. 160—167 33) (S. 41). Se Note 30.