88 34) (S8. 41). H. HERTZ: Ueber die Beziehungen zwischen Licht und Elektrizität. 1889. p. 29. — BOLTZMANS’S Foredrag paa det tyske Naturforskermøde 1900 (oversat i The Monist. January 1901: The recent development of method in theoretical Physics) og hans Afhandling i Wienerakademiets Oversigter CV, 8 (oversat i The Monist. Octbr. 1901: On the necessity of atomic theories in Physics). — Smlgn. om det hele Spørgsmaal ogsaa C. CHRISTIANSEN: Den elektromagnetiske Lysteori. (Det danske Vid. Selsk.s Oversigter. 1889), og samme Forfatter i Fysisk Tidsskrift. I. p. 4—5. 35) (S. 42). MAXWELL: Scientific Papers. II. p. 26—383; 302—8305 (hvor M. viser, hvad han skylder Faraday og Lord Kelvin); 326; 777 f. 36) (S. 42). Smlgn. mine Psykologiske Undersøgelser. p. 1771—81. 37) (S. 43). Dette Punkt lader OSTWALD ikke komme til sin Ret, naar han vil føre Alt i Naturen tilbage til „Energi“. Baade Masse, Rumudfyldning, Vægt og kemiske Egenskaber skulle kunne føres tilbage til Energibegrebet. Rigtigt er, at alle hine Begreber forudsætte Energibegrebet; men er dette det eneste Fundamentalbegreb i Naturfilosofien? I saa Fald maatte man kunne udlede de „geometriske“ Egenskaber af de dynamiske, og derpaa gør Ostwald intet Forsøg. I sit Skrift Die Ueberwindung des wissenschaftlichen Materialismus (1895) definerer han endog Materie som „en rumligt [sic] ordnet Gruppe af forskellige Energier“ (p. 28). Denne rumlige Ordning, der her anerkendes som særligt Moment, skydes — forekommer det mig — noget til Side i hans Naturphilosophie (1902), hvor „det energetiske Verdensbillede“ udvikles. Dog er hans Hovedsætning, hvorpaa han bygger sit System, den, at „enhver Proces uden Undtagelse kan exakt og udtømmende beskrives eller fremstilles ved, at man angiver, hvilke Energier der undergaa tidslige eller rumlige [sic] Forandringer“ (p. 152). At Begreberne Energi og Tid ikke kunne skilles, er selvfølgeligt, da Energi betyder Evne til at overvinde en Modstand, og enhver Overvinden tager Tid. Ikke saa selvfølgeligt er Sammenhængen mellem Begrebet Energi og de rumlige Forandringer. Denne Sammenhæng skriver sig hos Ostwald simpelt hen fra, at han har abstraheret Begrebet Energi fra rumlige Fænomener, fra Undersøgelser af Forandringer paa bestemte Steder i Rummet. Kun ved at dette geometriske Moment skydes til Side i hans Energibegreb, bliver det ham muligt at tro, at dette Begreb uden videre er det samme for psykiske og for fysiske Fænomener, saa at Problemet om „Sjæl og Legeme“ skulde være løst ved dets Opstilling. Se ovenfor Note 24. 38) (S. 43). HUME: Treatise on human nature. I, 3, 6: Your appeal to past experience decides nothing in the present case, and at the utmost can only prove, that that very object, which produc’d any other, was at that very instant endow'd with such a power. 39) (S. 44). Kritik der reinen Vernunft: p. 181: Wir werden also durch diese Grundsätze [Kausalitetssætningen og de beslægtede Grundsætninger om „Substansens“ Bestaaen og om Vexelvirkningen mellem alt Existerende] die Erscheinungen nur nach einer Analogie mit der logischen und allgemeinen Einheit der Begriffe zusammen zu setzen berechtigt werden. — p. 180: Eine Analogie der. Erfahrung wird also nur eine Regel sein, nach welcher aus Wahrnehmungen Binheit der Erfahrung entspringen soll, und als Grundsatz von den Gegenständen (der Erscheinungen) nicht constitutiv, sondern nur regulativ gelten. 40) (S. 41). FRANCIS BRADLEY: Appearance and Reality. London 1893. Chap. 4—7; 18. — BERNARD BOSANQUET: Logic or the morphology of knowledge. Oxford 1888. Book I. Chap. 6.