Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Historie. Verdenshistoriens store data
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdenshistoriens store data
erne, navnlig Manchester.
Produktionen øges enormt, og priserne falder
så stærkt, at bomuldsstoffer, der
hidtil har været en luksusvare,
forbeholdt de rige, nu kan aftages også
af jævne forbrugere.
1772-93-95 Polens deling mellem
Prøjsen, Rusland og Østrig er et af de
mørkeste blade i historiens bog.
1776 (4. juli) Nordamerikas
uafhængighed. Udsendinge fra de 13
amerikanske kolonier vedtager en
uafhængighedserklæring, som hævder
menneskenes ret til at afsætte en regering,
der krænker de umistelige, naturlige
menneskerettigheder, (alle mennesker
er skabt lige, og de har ret til at leve
et liv i frihed og i stræben efter
lykke), og opsiger den britiske krone
huldskab og troskab.
1776 Økonomisk liberalisme. Adam
Smith udsender sit hovedværk »En
Undersøgelse af.Nationernes Velstand,
dens Natur og Årsager«, hvori han
hævder, at et lands rigdom ikke er
afhængig af en gunstig
handelsbalance, men består i at fremskaffe de
flest mulige varer til dækning af
behovene. Dette skal opnås ved 1)
arbejdsdeling, 2) næringsfrihed og 3)
frihandel.
1796 Vaccination. Englænderen Jenner
foretager med held Vaccination mod
kopper og finder derved et effektivt
middel til bekæmpelse af en af de
farligste smitsomme sygdomme.
1789-99 Den store franske revolution.
Frankrigs økonomiske forhold er
fortvivlede på grund af krige, hoffets
ødselhed, dyrtid og streng vinter. Da
generalstænderne ikke magter
opgaven. tager tredjestand ledelsen anført
af Mirabeau (»vi viger kun for
bajonetterne«). Nationalkonventet lader
kongen henrette og indfører
rædsels-herredømme, men
revolutionsregeringerne kommer til kort over tor
Bonaparte.
1769-1821 Napoleon Bonaparte
udmærker sig først i nationalkonventets og
direktoriets tjeneste, men gør sig
efter sejrene i Italien og Ægypten ved.
et kup til førstekonsul 1799-1804 og
kejser 1804-14(15), men med
nederlaget i Rusland 1812-13 vender lykken
sig, og han dør som engelsk fange på
St. Helena.
1896 ff. Fastlandsspærringen. Kejser
Napoleon 1 besvarer Englands
blokade af alle havne, kyster og floder
56
fra Elben til Brest med et dekret,
hvori det hedder: Samkvem eller
brevveksling med de britiske øer
forbydes. Breve eller pakker
adresserede til England ei. englændere vil
blive stoppede. Al engelsk ejendom
er god prise. Al handel med engelske
varer skal ophøre, og ethvert skib*
der har befaret England, er derved
udelukket fra franske bavne.
Napoleons forsøg på at udsulte England
mislykkes totalt, og bedre går det
ikke med hans anden hovedtanke om
at gøre Frankrig og kontinentet
uafhængige af tilførsler af kolonialvarer
ved at fremskaffe »erstatninger«,
f. eks. roesukker i. st. f. rørsukker.
1897 Dampskibet. Amerikaneren Robert
Fulton foretager sin berømte
prøvefart med dampskibet »Clermont« på
Hudsonfloden.
1814-15 Wienerkongressen genopretter i
det store og hele grænserne fra før
1789, (undtagelser er bl. a., at Østrig
giver afkald på Belgien, og at
Sverige erhverver Norge).
Hovedformålet er at sikre freden fremover. Hertil
sigter både »Den hellige Alliance« og
stormagtSforbundet mellem
sejrherrerne England, Prøjsen, Rusland og
Østrig.
1823 Monroedoktrinen. For at hindre
europæisk indblanding i Sydamerika,
hvor de spanske kolonier har gjort
oprør, udsteder præsident Monroe et
budskab, hvori han erklærer, at USA
vil betragte ethvert forsøg fra en
europæisk magts side på intervention
som en uvejnlig handling, men også
lover, at USA ikke vil blande sig i
europæiske magters indre
anliggender. Denne ikke-interventionspolitik
er dog ikke blevet fastholdt helt klart,
idet De forenede Stater senere har
påtaget sig at beskytte visse
mellem-og sydamerikanske stater mød
europæiske magter (»Amerika for USA«),
ja er gået uden for det egl.
amerikanske fastland (erhvervelsen af
Philippinerne 1898, Panamazonen 1903 og
De dansk-vestindiske Øer 1916-17,
deltagelse i de to verdenskrige).
1829 Lokomotivet. George Stéphenson
sejrer med sit lokomotiv »Raketten«
under prøvekørslerne ved Rainhill.
1833 Negerspørgsmålet. Negerslaveriet
afskaffes ved lov i alle engelske
kolonier med en flerårig overgangstid
for slaverne og mod en godtgørelse
til ejerne på 20 mill. £. Over 600.000
negre bliver frigivet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
