Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Hovedformer af Humor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HOVEDFORMER AF HUMOR 81
ikke er Sorg, men Afsky og Modbydelighed. Glæde og Sorg
kunne meget vel indgaa i en Sammensmeltning og en Organisa
tion. Ogsaa Vemod og Længsel kunne gaa sammen; man kan
længes tilbage til Fortiden, naar den ret bliver levende i Erin
dringen, og der kan være Vemod i Længselen, naar Tanken om,
hvor fjernt og vanskeligt Maalet er, fremhersker. Forudsætningen
for begge disse Følelser er, at der er tilstrækkelig psykisk Energi
til ikke blot at leve i det sanseligt Nærværende, men i en vis
Uafhængighed af dette. I sløve og nedstemte Tider kan der, som
sidste Opblussen af psykisk Energi, røre sig en Længsel, maaske
en vemodig Længsel, efter den Tid, da man endnu kunde længes.1)
Denne Betydning som Udtryk for psykisk Energi miste disse
Følelser, hvor Forholdet til det Nærværende helt falder bort, og
Fortid og Fremtid aldeles ikke staa i Sammenhæng med Nutiden.
Livet bliver da et Drømme- eller Fantasiliv. Denne Karakter fik
i høj Grad den romantiske Humor. Ifølge Steffens var det Bedste
i den Tid, han levede i, Sansen for de gamle, forsvundne Tider.2)
Enhver Livsanskuelse, der har sit Ideal i Fortiden, har her en
stor Fare at kæmpe med.
Det var ved at vække en stor og levende Forventning, en
inderlig Længsel, at den oprindelige Kristendom virkede saa
stærkt i den første Tid. Kun saadanne Stemninger, der direkte
eller indirekte kunne afledes af denne store Længsel, bære med
historisk Ret Navn af kristelige. Denne Længsel var rettet mod
et stort Maal; derfor viste den sig saa voldsomt og saa inderligt.
Men den var ikke rettet mod noget fjernt Maal. I den allernær
meste Fremtid, som den oprindelige Kristendoms Mennesker
kunde haabe at opleve, ventedes et stort Gennembrud af him
melske Kræfter, som skulde hidføre en helt ny, ideal Tingenes
Orden («Himmeriges Rige" i dets bestemte, historiske Betydning).
Længselen blev her en verdenshistorisk Kraft. Og der er maaske
intet bedre Bevis paa Længselens Betydning end det, at selv
efter at hin Forventning er blegnet og dens Maal skudt ud i
det Blåa, i det Übestemte, — hvilket skete, da Kirken havde ind
rettet sig hyggeligt i det Nærværende, — selv da virke de Stem
1) Smlgn. Kapitlet om «Sehnsucht" i HolzapfeVs Panideal (Leipzig 1901).
2) Se Danske Filosofer p. 43.
Den store Humor 6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
