Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Hovedformer af Humor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HARALD HØFFDING
82
jr
ninger, den har fremkaldt, og de Forestillinger, den har givet
Anledning til, som væsentlige Elementer i den helt nye Religion,
moderne Kristendom faktisk er. 1) —
Hvor Erindring eller Forventning om store Ting raade, vil
Mangt og Meget af, hvad der ellers kunde have staaet som be
tydeligt, indgribende og skæbnesvangert, nu kun fremkalde et
Smil. Hvad der bevæger den Halvbefarne saaledes, at Ligevæg
ten gaar tabt, det fortoner sig nu overfor Sindets Optagethed
af det Store. Og naar det alligevel forsøger at udøve sin Magt
over Sindet, lokkes Smilet frem, ikke Satirens eller Haanens
beske Smil, eller Ironiens skjulte Smil, men Humorens stille
og lyse Smil. Der er jo Adgang til en Verden, som er langt større
end den, de nye Erfaringer tilhøre. Dog er hin Verden ikke skin
syg paa denne. Den har Plads aaben for den, skønt maaske ikke
den fremragende Plads, de nye Oplevelser i og for sig vilde gøre
Krav paa.
Hvor Forholdet til det Nærværende helt mangler, eller kun
er negativt, afføde Vemod og Længsel ikke Humor. Det er saa
ledes vistnok med Rette blevet bemærket om Shelley, at han
manglede Humor. 2) Hans overstrømmende Stemningsliv skaffede
sig Luft i vældige eller æteriske Fantasier, der udtrykte hans
Harme eller hans Længsel, og som have Præg af det rene Lys
eller det rene Mørke, men ikke lade Lyset bryde sig i noget
Prisme. Hele den virkelige Verden stod for ham, i dens Endelig
hed og Begrænsning, som en Misforstaaelse, en Ulusion.
Grundlaget for Humor findes ofte, snarere end hos Fantasi
mennesker, hos Mennesker, hvis Liv er gaaet hen med praktiske
Hverv og under mangehaande Omskiftelser, der have bragt Er
faring og Forstaaelse med sig. Bedrifter og Skæbner behøve
ikke at være i den store Stil for at aabne Sindet for Livets
Hemmeligheder. George Eliot taler i et Brev om «den Poesi og
Patos, den Tragedie og Komedie, der kan gemmes i en Menneske
*) Smlgn. Afsnittet „Urkristendom og moderne Kristendom" i min
Religionsfilosofi (IV. C).
2) Browning: Essay on Shelley. London 1903. p. 60—64. — A. C.
Bradley : Shelley’s View of Poetry. (Oxford Lectures on Poetry. London
1909. p. 163—167.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
