Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Humor og Filosofi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
165
HUMOR OG FILOSOFI
\
Franskmændene ofte byder Verden. Saaledes hævder en fransk
Filosof, at der ikke for en grundig lagttager er foregaaet noget
psykologisk Mirakel med hans Folk, men at man allerede tidligere
havde kunnet spore de udmærkede Egenskaber, det har lagt for
Dagen i den nu staaende Krig 1). — Det er maaske dristigt at
slutte, at psykisk Kemi, nøje Forbindelse og Sammenhæng af for
skellige psykiske Tendenser, skulde ligge mere for Anglosakser
og Germaner end for Franskmænd. Men der er i hvert Tilfælde
her en Opgave for nærmere Undersøgelse, naar engang Race
psykologien har traadt sine Børnesko.
51. Carlyle er den betydeligste Personlighed, som repræsen
terer den romantiske Humor. Grundlaget var for ham Livets store
Alvor, som hans tunge Sind aabnede hans Sans for, og som den
kalvinistiske Tro, han var opvokset i, havde indpræget i hans
Tænkemaade. Siden levede han sig ind i tyske Digteres og Filoso
fers Tankeverden. Især har (som han selv i sine ældre Dage har
udtalt) Goethe’s «Wilhelm Meister" paavirket ham, og her igen
Ideen om de tre Arter af Ærefrygt, der indskærpes i «Wander
jahre" : Ærefrygten for det Store, det, som er over os, — for det
Jevnbyrdige, det, som er ved vor Side, — for det Smaa, det, som
staar under os. Ærefrygt danner Grundlaget for Carlyle’s Følelses
liv og for hans Livsanskuelse. Hvad han tilegnede sig af tysk
Filosofi, var især den store Modsætning mellem Livets indre
Kærne og det ydre Hylster. Kanfs Modsætning mellem «Tingen
i sig selv" og «Fænomenet" anvendte han, ikke, som Kant selv,
til at afstikke Videnskabens Omraade og slaa sig ned der, men til
at udtrykke, at videnskabelig Forsken ikke fører til Noget, da den
ikke fører til Alt. Hele Erfaringen blev for ham til en Symbolik,
der forholdt sig til Sagen, som Klædernetil Kroppen. Hans Filosofi
var «Klædernes Filosofi", med Hovedvægten paa, at Klæderne
ikke gøre Manden. (Sartor Resartus. 1836). Dette betinger hans
*) Nous avions pu discerner, sous une frivolité apparente, un esprit
sérieux et capable d’application, sous des dehors frondeurs, la résolution
de se soumettre librement å une discipline raisonnable, et sous la «blague"
superficielle, le sentiment et le respect de I’ideal. Terraillon: Allocution
prononcée å la Distribution des prix. College de Saint-Claude. 1915, p. 9.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
