Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
63
som, bløtgjort ved forelskelsen, laa aapen for
befrugtning fra denne kant.
Saaledes forvandlet utkastet til sagatragedien
«Hærmændene paa Helgeland» sig til det
romantiske skuespil «Gildet paa Solhaug». Ibsen har
selv gjort rede for avstamningsforholdet: «De to
sagakvinder, pleiesøstrene Hjørdis og Dagny i den
paatænkte tragedie blev til søstrene Margit og
Signe i det fuldførte lyriske
drama.–-Slægtsligheden er umiskjendelig. Tragediens dengang
kun løst planlagte helt, den vidt bereiste og ved
fremmede kongehoffer vei modtagne høvding,
vikingen Sigurd, omformede sig til riddersmanden
og sangeren Gudmund Alfssøn, der ogsaa har
færdedes længe i fremmede lande og levet i kongens
gaard. Hans stilling mellem de to søstre blev
ændret i overensstemmelse med de forandrede
tidsomstændigheder og forholde; men begge
søstrenes stilling ligeoverfor ham forblev væsentlig den
samme som i den oprindelig paatænkte og senere
fuldførte tragedie. — — Stykkets afslutning
dæmpedes og formildedes vistnok i overensstemmelse
med dets art som drama og ikke som tragedie;
men mellem rettroende æstetikere turde der
alligevel kunne tvistes, hvorvidt der i denne
afslutning ikke er blevet tilbage et drag af uformidlet
tragik som et vidnesbyrd om dramaets udspring.»
«Herpaa skal jeg imidlertid ikke indlade mig,»
avslutter Ibsen sin redegjørelse. «Jeg har kun villet
hævde og fastslaa, at det foreliggende arbeide
ligesaa fuldt som alle mine øvrige dramatiske arbeider
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
